Til en Veninde

På de følgende sider viser vi dig, hvordan du laver en god analyse af Emil Aarestrups digt “Til en Veninde” fra 1838. Først hjælper vi dig til at forstå teksten - her forklarer vi, hvad den enkelte strofe betyder, og oversætter svære ord. På denne side finder du desuden et resumé af digtet og baggrundsinformation om forfatteren og den litterære periode.

Digtets genre og komposition er præget virkemidler som enderim, allitteration, anafor og parallelisme, som alle bidrager med rytme og sammenhæng. Formen på digtet er smuk og gennemført, og vi kan sige, at formen på den måde matcher indholdet, nemlig emnet kærlighed, som mange netop vil betegne som noget smukt og ophøjet.

Billedsproget består af metaforer, der bidrager til en meget kropslig fremstilling af kærligheden til et andet menneske. Derudover finder vi et semantisk skema omkring kroppen.

Derudover er der naturligvis andre sproglige virkemidler, der er med til fremstille kærlighed på en bestemt måde. Vi dykker ned i virkemidlet modsætninger, som Aarestrup bruger til at tegne et tvetydigt billede af kærlighed.

Uddrag

Her ser du et uddrag fra vores analyse:

Romantismens kendetegn er tydeligt til stede i Aarestrups digt

Romantismen (ca. 1820-1850) er romantikkens anden og mørkere fase. Hvor litteraturen før fokuserede på naturens skønhed, ædle følelser og perfekt harmoni, dyrker man nu i højere grad livets skyggesider, tabuer og døden. Litteraturen bliver mere realistisk, fordi tingene ikke idylliseres på samme måde, ligesom det kropslige begynder at fylde i forhold til det åndelige.

Aarestrups “Til en Veninde” rummer flere af disse træk, især det fysiske element. Digtet handler om kærlighed, men med en kropslig vinkel; jegets indre følelser for kvinden beskrives via et ydre, kropsligt fokus.