Tidslinje
Her får du en udførlig tidslinje over Israel-Palæstina-konflikten og optakten til konflikten.
...
...
Selve konflikten
1948: Den 14. maj udløber det britiske mandat i Palæstina, og den jødiske stat, Israel, proklameres samme dag ved Israel uafhængighedserklæring.
1948-49: De fem omkringliggende arabiske stater erklærer krig mod Israel dagen efter Israels uafhængighedserklæring. Den første arabisk-israelske krig bryder dermed ud. Krigen kaldes af Israel for “Uafhængighedskrigen”, mens den af palæstinenserne kaldes “Katastrofen”. Krigen skabte en massiv flygtningestrøm af palæstinensere til de arabiske nabostater.
1949: Israel bliver optaget i FN.
1956: Suezkrisen begynder ved, at Egypten tager kontrollen over Suezkanalen. Israel, Storbritannien og Frankrig angriber derefter Egypten. Suezkrisen kaldes også for den anden arabisk-israelske krig.
1964: PLO bliver dannet på Egyptens initiativ. Organisationen skulle repræsentere alle palæstinensere og kæmpe for en national uafhængighed i Palæstina. PLO bliver efter sin oprettelse hovedaktør for modstanden mod Israel i form af terrorangreb, bombeattentater og gidseltagninger. PLO er også tilhænger af, at Israel som stat skal afvikles. PLO fungerer som et nationalt talerør for palæstinensere ved de arabiske møder i Den Arabiske Liga.
1967: Seksdageskrigen bryder ud i juni. Krigen kaldes også for den tredje arabisk-israelske krig. Krigen varer i seks dage. Israel vinder krigen og erobrer meget land, heriblandt Østjerusalem, hvor grædemuren er placeret. Seksdageskrigen førte til, at 1.5 millioner palæstinensere fik status som flygtninge uden for Palæstina.
1972: En palæstinensisk terrorgruppe ved navn Sorte September dræber 11 israelske sportsfolk og en tysk politibetjent ved sommer-OL i München. Efterfølgende blev der som hævn iværksat en række israelske snigmord på palæstinensere, der stod i forbindelse med terrorangrebet. Hævnaktionen kaldes også for “Operation Guds Vrede”.
1973: Yom-kippur-krigen, også kaldet Oktoberkrigen eller de…