Balfour-erklæringen (1917)

Hvad er Balfour-erklæringen?

Balfour-erklæringen er en erklæring fra den britiske udenrigsminister, Arthur J. Balfour til den fremtrædende britiske jøde, Lord Edmond Rothschild. Erklæringen blev givet den 2. november i 1917 og deklarerede, at et jødisk “nationalt hjemsted” i Palæstina efter 1. Verdenskrigs afslutning kunne blive en mulighed. 

De centrale passager i erklæringen lyder:

“Hans Majestæts regering ser med velvilje på, at der i Palæstina oprettes et nationalt hjemsted for det jødiske folk, og den vil efter bedste evne bestræbe sig på at lette opnåelsen af dette mål, idet det klart underforstås, at der intet foretages, som ville være i strid med de bestående ikke-jødiske samfunds borgerlige og religiøse rettigheder i Palæstina eller med de rettigheder og den politiske status, som jøder nyder i noget andet land.” 

(Citeret efter Israel - En stat i Mellemøsten, Systime, 2017, s. 25).

Erklæringen rummer et forbehold, nemlig at en eventuel jødisk indvandring i Mellemøsten ikke måtte forværre forholdene for de befolkningsgrupper, der allerede eksisterede i Mellemøsten. Den jødiske indvandring til Palæstina måtte altså ikke ske på bekostning af de allerede bosiddende palæstinensere. Forbeholdet viste sig meget vanskeligt at overholde i praksis. 

Balfour-erklæringen viser en klar velvilje fra briterne over for at skabe et sted i Mellemøsten, hvor jøder kan bo, men der var intet løfte om en...