Den første intifada (1987-1993)

Hvad var den første intifada?

Den første intifada betegner en længerevarende palæstinensisk opstand fra 1987-1993 i de israelsk besatte områder ved Gaza-striben og Vestbredden. “Intifada” er arabisk for “rystelse”, som i denne sammenhæng betyder oprør mod Israels besættelsesstyre.

Den første intifada blev udløst efter en bilulykke den 8. december 1987, hvor fire palæstinensiske arbejdere blev dræbt af en israelsk modkørende lastbil. Mange palæstinensere opfattede dette som en bevidst israelsk handling, hvilket fik antallet af demonstrationer og sammenstød mellem israelere og palæstinensere til at vokse markant. Sammenstødene bestod af stenkast mod det israelske politi og ødelæggelse af israelsk ejendom. Derudover boykottede flere palæstinensere en række israelske butikker og varer, og de blokerede vejene og skabte demonstrationer.

De palæstinensiske oprørere blev mødt med voldsomme modangreb fra det israelske militær. I den internationale presse blev Israels aggressive måde at håndtere konflikten på stærkt kritiseret. Det er anslået, at omkring 1160 palæstinensere og 160 israelere døde under den første intifada.

Den første intifadas årsager

Årsagerne til den første intifada er først og fremmest de øgede spændinger, mellem palæstinenserne og israelerne i de israelsk besatte områder, særligt ved Gazastriben, Vestbredden og i Jerusalem. Store dele af disse områder havde været under israelsk kontrol i over 20 år. De bosiddende palæstinensere havde længe været frustreret over deres politiske og sociale forhold i de israelsk besatte områder. Palæstinensere blev f.eks. forhindret i at arbejde i Israel, og der var derfor stor arbejdsløshed og fattigdom blandt den palæstinensiske befolkning.

Palæstinenserne havde desuden lav opbakning fra de ar...