Begreber i jødedom

På denne side giver vi dig et overblik over de mest centrale begreber i jødedommen, som du vil kunne støde på i Religion B og Religion C.

Abraham

Abraham er en af de vigtigste person i jødedommens historie. Han er jødernes stamfader og blev grundlæggeren af den israelitiske religion, da Gud indgik en pagt med ham (Første Mosebog 12-25).

Abrahamspagten

Betyder “aftalen” eller “overenskomsten”. Den pagt, som Gud oprettede med Abraham (Første Mosebog 17). Det er centralt for jødisk identiet, at jøderne opfatter sig selv som et udvalgt folk, som Gud har oprettet en særlig pagt med.

Amidah

En central bøn i de daglige tidebønner og andre religiøse fejringer. Bønnen består af 19 bønner eller velsignelser. Bestod oprindelig af 18 bønner, og bliver derfor også kaldt Attenbønnen.

Antisemitisme

Racisme overfor jøder. Antisemitisme viser sig som forfølgelse eller diskrimination af jøder. Negative fordomme om jøder er også en form for antisemitisme. 

Aramæisk

Et semitisk sprog, som en lille del af jødernes helligskrift (Tanakh) er skrevet på.

Ashkenaziske jøder

Jøder, som oprindeligt stammer fra det centrale Europa. 

Assyrien

Et kongerige i oldtiden, som lå, hvor det moderne Irak ligger. I 722 f.Kr. invaderede assyrerne nordriget Israel og udslettede dets ti stammer fra historien.

Attenbøn

Se Amidah.

Babylonien (Babylon)

Et imperium i oldtiden, som lå nogenlunde, hvor det moderne Irak og Syrien ligger. 

Bar mitzvah (bat mitzvah)

Et udtryk, der bruges om drenge, efter de første gang har læst op af Torahen i synagogen. Dette sker i det år, hvor drengen fylder 13. Bar mitzvah betyder “lovens søn”. Det betyder, at drengen nu har et selvstændigt ansvar for at overholde de religiøse pligter.

ortodokse jødiske menigheder findes der ikke et tilsvarende ritual for piger. De regnes automatisk for voksne og ansvarlige under Moseloven fra de fylder 12. Nogle steder holdes dog et ritual, hvor pigen holder en kort tale om dagens emne. I reformjødiske menigheder, hvor kvinder også kan læse op fra Torahen, kaldes piger bat mitzvah (“lovens datter”) og har et tilsvarende ritual.

Bederem

Se Tefilin.

Bedesjal

Se Tallit.

Brit milah

Det hebraiske navn for omskærelsesritualet. Betyder “omskærelsespagten”. 

Davidsstjerne

En sekstakket stjerne, formet af to trekanter, som i moderne tid er blevet et udbredt og anerkendt symbol for jødedommen, bl.a. indgår det i det moderne israelske flag. Symbolikken er omdiskuteret.

Israels flag med Davidsstjernen
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

De 10 bud

I følge Anden Mosebog fik Moses to stentavler med 10 bud, da han opholdt sig på Sinai-bjerget, hvor han også fik Torahen åbenbaret. De 10 bud opfattes som kernen af Moseloven. De 10 bud er gengivet både i Anden Mosebog 20,1-21 og Femte Mosebog 5,6-21

Her er listen med de ti bud i den jødiske inddeling:

  1. Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af  trællehuset
  2. Du må ikke have andre guder end mig
  3. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
  4. Husk sabbatsdagen og hold den hellig
  5. Ær din far og din mor
  6. Du må ikke myrde
  7. Du må ikke bryde et ægteskab
  8. Du må ikke stjæle
  9. Du må ikke vidne falsk mod din næste
  10. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom

De 12 stammer

Ifølge den jødiske bibel bestod det israelitiske folk af 12 stammer, som nedstammede fra patriarken Jakobs12 sønner. Jøderne har fået navn efter Judas stamme, som menes at være den eneste stamme, der overlevede de israelitiske kongerigers fald.

De 613 bud

Ifølge jødisk lov findes der i Torahen 613 love, dvs. forbud eller påbud, som praktiserende jøder er forpligtede på. Disse kaldes også mitzvot. En del af buddene er dog ikke aktuelle, da de er knyttet til rituelle aktiviteter i templet, som ikke længere findes.

Den jødiske kalender

Den jødiske kalender regner med verdens skabelse som år 0. Det jødiske nytår faldt i 2021 den 6. september og indledte år 5782 efter verdens skabelse. Noteres AM 5782.

Den jødiske kalender er en månekalender med 12 måneder af 29-30 dages længde. For at sikre, at de religiøse fester ligger på nogenlunde samme årstid, indskydes der med jævne mellemrum en skudmåned.

Det babyloniske eksil

I 586 f.Kr. blev det israelitiske kongerige Juda invaderet og overvundet af Babylonien, som tvang israelitterne i eksil. Eksilet varede i ca. 50 år, indtil Babyloner-riget faldt. Nogle jøder vendte hjem for at genopbygge templet, men en stor gruppe blev tilbage. Derfor opstod der en meget stor koncentration af jøder i Babylonien, hvis rabbinere i de første århundreder e.Kr. fik stor indflydelse på jødisk lov med nedskrivningen af den babylonske Talmud.

Diaspora

Betyder “udspredelse”. Et begreb, som dækker det forhold, at det jødiske folk i flere omgange er blevet adskilt og spredt. Først i forbindelse med det babyloniske eksil, derefter i de første par århundreder e.Kr., da de blev forfulgt af romern...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind