Fortælleteknik
“Knokkelmanden” fortælles af en alvidende tredjepersonsfortæller. Vi får historien fra en alvidende fortæller, som har overblik over begivenhederne i Ane og Simons liv. Den alvidende fortæller blander sig i historien ved at kommentere begivenhederne, og vi bliver påvirkede af den alvidende fortæller, når han blander sig. Fortællerens meninger og holdninger er i høj grad medvirkende til, at vi får sympati for Ane og Simon.
“Knokkelmanden” er fortalt overvejende med bagudsyn, men bruger også medsyn. Novellen starter i et højt fortælletempo, men skifter senere til et lavt fortælletempo. Skiftet fra højt til lavt fortælletempo og fra bagudsyn til medsyn giver os en følelse af, at vi zoomer ind på begivenhederne. Det høje fortælletempo og bagudsynet giver os mulighed for at få det store overblik, mens det lave fortælletempo og medsynet giver os mulighed for at leve os ind i begivenhederne.
“Knokkelmanden” gør brug af en ironisk fortællestil. I ironien gemmer sig en kritik af samfundet.
- Historien fortælles af en alvidende tredjepersonsfortæller
- Synsvinklen er kombineret scenisk og panoramisk
- Fortællingen er fortalt med både medsyn og bagudsyn
- Fremstillingsformen er blandet panoramisk og scenisk
- Fortælleren kommenterer på handlingen
- Fortælletempoet er varierende
- Teksten har ironisk fortællestil
Historien fortælles af en alvidende tredjepersonsfortæller
Fortælleren i “Knokkelmanden” er en tredjepersonsfortæller. Fortælleren optræder ikke som et ‘jeg’ i historien, men fortæller i tredje person. Han beskriver personerne ved at sige ‘de’, ‘dem’, ‘han’ eller ‘hun’: “Han var en temmelig lille, sammensunken forslæbt Skikkelse [ … ]”.
Vi kan betegne fortælleren som alvidende, fordi han har overblik over Ane og Simons liv: “For otte Aar tilbage var de kommen herover fra Landet hinsides Fjorden med to rødmalede Kister, en Spinderok og en Ægtesengs Klæder”. Fortælleren kender hele parrets historie, også tilbage fra dengang, de var børn. Fortælleren har også kendskab til Ane og Simons tanker, fx skriver fortælleren: “Dette morede dem” og “Men ud paa Høsten følte Ane sig paa en Gang mindre vel, end hun plejede [ ... ]”. Fortælleren ved også, at folk på egnen kalder familiens hus for “Boelstedets Paradis”: “"Boelfolkets Paradis" kaldtes det ogsaa gjærne Mand og Mand imellem”. Fortælleren har altså et overblik, også over de ting, der foregår udenfor Simon og Anes hus.
Virkning
Fortælleren i “Knokkelmanden” er en tredjepersonsfortæller. Det er altså en udenforstående fortæller, der beretter om begivenhederne, ikke Ane eller Simon selv. Det betyder, at det ikke er deres version af historie...