Personkarakteristik

Novellens vigtigste personer er Ane og Simon. Vi får først og fremmest kendskab til Simon og Ane gennem fortællerens direkte karakteristikker i teksten. Vi kan også udlede noget om Ane og Simons personligheder ud fra deres replikker og handlinger.

I novellen optræder også distriktslægen og professoren fra København. De fremstilles som flade personer og har hver sin funktion i teksten. Fortælleren skaber en negativ fremstilling af distriktslægen, som kan tolkes som et billede på en ukompetent og usympatisk autoritet. Fortælleren skaber en positiv fremstilling af professoren fra København, som kan tolkes som et billede på en kompetent og sympatisk autoritet.

Fortællerens fremstilling af Ane og Simon er sympatisk, men respektfuld, og det smitter af på os som læsere.

Fortællerens beskrivelser viser, at Simon er en kærlig og forsigtig mand, som er god til håndværk, men ikke så klog

I begyndelsen af novellen får vi en direkte, ydre karakteristik af Simon:

Han var en temmelig lille, sammensunken og forslæbt Skikkelse med denne altfor store Højre-Skulder og i det hele lidt skjæve Figur, som er fælles for Folk, hvis Liv har været en eneste Trældom

Simon beskrives som lille, sammensunken og forslæbt. Hans krop bærer altså på alle måder præg af, at han har arbejdet hårdt hele sit liv. Vi får at vide, at Simons krop er skæv, fordi hans højre skulder er større, altså mere muskuløs, end den venstre. Som højrehåndet er den højre arm dén, man bruger mest, når man udfører håndværk. At Simons højre overarm er større end den venstre fortæller os altså, at han har udført rigtig meget håndværk - så meget, at det viser sig på hans krop.

Vi får også beskrevet, at Simon har en “skrøbelig forstand” og derfor til tider er afhængig af sin kone: “Udtrykket i hans store, blakkede, troskyldige Øjne tydede paa en noget skrøbelig Forstand; og i Virkeligheden maatte ogsaa Konen træde til, hver Gang noget alvorligt eller indviklet skulde afgjøres”. At have en skrøbelig forstand vil sige, at man ikke er særligt begavet. Simon fremstilles altså som en, der ikke er særlig klog. Det ser vi også et andet sted i novellen: “Her vrimlede det overalt af smaa, pudsige Indretninger, som Simon med et vist mekanisk Snille, der ikke er ualmindeligt hos Folk af svag Forstand, havde sat sammen [ … ]”. Af eksemplet her fremgår det igen, at Simon ikke er særlig klog - han har en “svag forstand”. Men til gengæld har han et “mekanisk Snille” - han er altså god til at bruge sine hænder til at bygge ting o...