Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

"Knokkelmanden" er skrevet i 1884 og foregår omtrent samtidigt. På dette tidspunkt betød det meget, hvilken status ens familie havde i samfundet. Novellen giver os indtryk af et samfund med et stort skel mellem rig og fattig, hvor de fattige udnyttes og undertrykkes. Novellens sociale miljø skildrer underklassen. Underklassemiljøet beskrives med sympati, og sympatien smitter af på os som læsere.

Miljøet er underklassen på landet

Ane og Simons bolsted ligger i udkanten af en sjællandsk landsby fire mil (dvs. 30 km) fra København. Et bolsted er en meget lille gård, som er lige præcis stor nok til, at man kan leve af jorden uden at arbejde for andre. Bolstedet ligger “ensomt og trist” på overdrevet - dér, hvor jorden er grå og stenet. Placeringen af bolstedet vidner om, at vi befinder os på de billige rækker. Ane og Simon har dog knoklet hårdt for at få råd til bolstedet, selvom det ligger helt i udkanten af byen og til at begynde med var helt faldefærdigt: “Men den Gang var dette en sand Elendighedens Hule med forfaldne Mure og forsømte Jorder”.

Ane og Simon har både i barndom og ungdom tilhørt et underklassemiljø. Som forældreløse er de begge opvokset i sognepleje, hvor de højst sandsynligt er blev brugt som gratis arbejdskraft. Herefter har de arbejdet som tyende, formentlig under voldsomt ringe vilkår, hvor de også er blevet udnyttet ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind