Komposition

Kaldes også opbygning.

Handlingen i “Knokkelmanden” er bygget op som et lineært forløb. Det medvirker til, at vi oplever historien som realistisk. “Knokkelmanden” indeholder som noget lidt atypisk to vendepunkter: Den sidste afbetaling og det første tegn på Anes sygdom. Handlingsforløbets første vendepunkt lægger op til, at tingene skal ende godt, mens det andet vendepunkt lægger op til det modsatte. Kompositionen er altså medvirkende til at skabe en følelse af uretfærdighed og skuffelse. “Knokkelmanden” har en åben slutning, som bidrager til at sætte problemer under debat.

Handlingen er bygget op som et lineært forløb

Handlingsforløbet i “Knokkelmanden” giver os et grundigt indblik i Ane og Simons liv i byen, fra de flytter dertil, til Ane dør. Begivenhederne herimellem fortælles i kronologisk rækkefølge, dvs. i den rækkefølge, de i virkeligheden ville foregå. Efter en kort præsentation, begynder fortællingen otte år tilbage, hvor Ane og Simon kom til byen: “For otte Aar tilbage var de kommen herover fra Landet hinsides Fjorden med to rødmalede Kister, en Spinderok og en Ægtesengs Klæder”.

Vi kan se, at historien er bygget op som et lineært forløb, særligt når der fremgår konkrete tidsbestemmelser: “Saaledes levede de i sex Aar uden Børn. Men i det syvende fødte Ane en Datter, som de nævnte op efter Dagen og kaldte Eulalia. Aaret efter kom det hende for, at hun atter var begyndt at bære”.

På et enkelt tidspunkt i handlingsforløbet er der et spring i tiden, hvor vi får et lille indblik i Ane og Simons barndom:

Oprindelig var de nok et Par forladte, af det offentlige udsatte Børn, der først i en billig og ussel Sognepleje, senere – skilte fra hinanden, men begge besjælede af samme Tanke og stræbende mod samme Maal – i kummerlige Tjenester mellem al Slags Udskud omkring paa store Gaarde havde lært, hvad ondt var … indtil de efter næsten tyve Aars selvfornægtende Slid og møjsommeligste Sparen endelig var naaet saa vidt, at de kunde bestride "Redelighed" og den første lille Udbetaling for det Sted, de siden havde besiddet

Vi kan betegne tilbageblikket som et flashback, fordi det bryder med det ellers lineære handlingsforløb ved at springe langt tilbage i tiden. Der indgår altså...