En stor Dag

I denne analysehjælp vil vi hjælpe dig med at forstå, analysere og fortolke novellen “En stor Dag”. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan.

”En stor Dag” er en kort novelle, der handler om et fattigt, alkoholisk ægtepar, der lever i slut 1800-tallets landsbysamfund. Vi hører om, at de jævnligt har voldsomme skænderier. Efter et af skænderierne forsvinder manden. Man finder ham i et forladt hus, hvor han har hængt sig selv. Imens man venter på, at myndighederne skal fjerne mandens lig, bliver huset et valfartssted for landsbyens nysgerrige beboere.

I novellen møder vi også en tilrejsende, der opholder sig på byens kro. Han tager ud til huset for at se mandens lig og vender forandret tilbage til kroen efter et møde med den afdøde mands søn.

”En stor Dag” er baseret på en avisartikel, som Pontoppidan skrev i 1891. Artiklen er skrevet i førsteperson og ligner derfor en reportage. Den blev senere omarbejdet til en novelle, der blev udgivet i 1897, stadig med en førstepersonsfortæller. I 1899 kom så den udgave af novellen, som vi typisk læser i dag, og som vi derfor har valgt at fokusere på her i analysehjælpen. I denne udgave er fortælleren blevet ændret til tredjeperson, og så er der sat en lidt anderledes slutning på.

Som det første i analysehjælpen finder du et kort resumé af novellen. Derefter følger en side med baggrundsinformationer om novellens forfatter og samtid og om de andre versioner af historien, som gik forud for novellen ”En stor Dag”. I analysehjælpen finder du også en udgave af novellen i fuld længde, suppleret med ordforklaringer, der hjælper dig med at forstå teksten.

For at du kan øve dig i at analysere på egen hånd, har vi lavet en række vejledende arbejdsspørgsmål til "En stor Dag". Dem kan du med fordel forsøge at svare på, inden du læser vores analyse af novellen.

Selve analysen består af en grundig gennemgang af alle de punkter, der normalt indgår i en analysemodel. Analysen munder ud i en samlet fortolkning, der behandler novellens budskab og tema. Analysen afsluttes med en perspektivering af novellen, hvor vi også kommer med et forslag til, hvordan ”En stor Dag” kan være relevant i dag.

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Tema

I “En stor Dag” kommer underklassens følelsesmæssige underskud til udtryk som tema. Den fremmede kommer fra et socialt miljø med følelsesmæssigt overskud, og det sætter indsidderfamiliens følelsesmæssige underskud i relief. Den fremmede har frihed, både i økonomisk og følelsesmæssig forstand. Han har råd og overskud til at rejse rundt, bo på landsbyens kro, spise et stort måltid, og han har følelsesmæssigt overskud til at takke nej til brændevinen på frokostbordet.

I kontrast hertil lever ægteparret i et isoleret alkoholmisbrug og forsømmer deres børn. De håndterer deres problemer ved at skændes, og ultimativt håndterer manden dem ved at begå selvmord. Ingen af løsningerne er på nogen måde konstruktive. Familiens følelsesmæssige underskud betyder, at de ikke har styrken til at bryde ud af den onde cirkel af problemer, de befinder sig i.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

En stor Dag

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.