Baggrundsinformation

Novellen er baseret på en avisartikel og findes også i en svensk udgave

Henrik Pontoppidan skrev ofte flere forskellige versioner af den samme historie. Mange af hans noveller er udkommet med forskellige titler eller undertitler og er formuleret på lidt forskellige måder. Ofte er den grundlæggende historie dog den samme. Det er også tilfældet for ”En stor Dag”, der findes i tre forskellige versioner. Der er dog så store forskelle på udgaverne, at det ikke bare er tre forskellige versioner af samme novelle. Historien er derimod genfortalt i helt forskellige genrer.

Den tidligste version af historien om det fordrukne ægtepar, hvor manden begår selvmord, er ikke en novelle, men en avisartikel. Det er endda en avisartikel, der ligner en reportage. Samtidig vidner titlen om, at teksten er taget fra en dagbogsoptegnelse i form af et ”Dagbogsblad”, som det hedder. Uanset hvad er det altså slet ikke den samme genre, vi har med at gøre. Den første version er et stykke sagprosa, mens både anden og tredje version af historien findes i novelleform, det vil sige som skønlitteratur.

Den anden version er dog fortalt i førsteperson ligesom avisartiklen, mens den tredje version er fortalt i tredjeperson. De to noveller slutter også med forskellige scener, hvilket er med til at gøre dem ret forskellige. Når du skal skrive opgave om ”En stor Dag” vil det formentlig være den tredje version, du vil blive bedt om at analysere. Det er også den, vi forholder os til her i analysehjælpen. Du kan læse den udgave her i analysehjælpen på den side, der hedder ”Forstå teksten”.

Det er dog meget lærerigt at se nærmere på de udgaver af historien, der går forud for den tredje version, som altså er den mest læste i dag. Når vi læser de tidligere udgaver, bliver det nemlig meget tydeligt at se, hvordan Pontoppidan skaber den særlige form for kritiske realisme, som hans noveller er blevet så berømte for. Vi kan desuden se, hvad der kendetegner forandringen fra avisartikel til novelle ved at gennemgå de tre versioner af historien. Endelig giver den anden version af historien lejlighed til at arbejde med litteratur på svensk, da det kun er den svenske oversættelse af novellen, der er bevaret i dag.

”Fra Hytterne” – avisartikel fra 1891

Den første version af historien om det fordrukne ægtepar blev udgivet i Kjøbenhavns Børs-Tidende den 31. januar 1891. Det skete under titlen ”Fra Hytterne. (Et gammel Dagbogsblad)”. Med den titel henviste Pontoppidan til sin egen novellesamling fra 1887, Fra Hytterne. Hovedtemaet i Fra Hytterne var de vanskelige levevilkår for den fattige arbejderklasse på landet. Det tema optog også Pontoppidan efter udgivelsen af Fra Hytterne, hvor han beskrev temaet i noveller og avisartikler.

I artiklen fra 1891 nævner Pontoppidan temaet om fattigdommen på landet som det helt centrale i sin indledning. Først beskriver han den lille landsby, hvor handlingen foregår. Han nævner landsbyens idylliske udseende ”om Foraaret, naar alle Frugttræerne i Husmændenes smaa Haver stod fulde af Blomster”. Men man skal ikke lade sig narre af det idylliske udtryk, heller ikke selv om man kommer lige fra den larmende og beskidte storby, som artiklens forfatter gør.

Dermed skaber Pontoppidan en modstilling mellem land og by, som han samtidig undergraver ved at bruge en stærkt ironisk tone. I modstillingen repræsenterer landet en uspoleret idyl, mens byen repræsenterer fattigdom og nød. Men det er altså en falsk modstilling, kan vi forstå på artiklens ironi.

”At der i en saadan overfyldt Mennesketue maatte findes mange knuste Eksistenser, megen Nød, Uhygge og Elendighed, mange skrækkelige Laster, megen bundløs Fordærvelse osv. – det kunde man forstaa. Men her! Under Guds klare Sol! I saa paradisiske Omgivelser! Her maatte da ogsaa Menneskene blive af et renere Stof! Her maatte da alle Hjærtets ...