Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

Det fysiske miljø i “En stor Dag” er kendetegnet ved kontraster

Beskrivelser af det fysiske miljø fylder meget lidt i “En stor Dag”. Vi hører lidt om ægteparrets omgivelser og mest om det sted, hvor manden hænger sig selv.

Ægteparret og deres børn bor i en indsidderstue i udkanten af landsbyen. I stuen er der en seng, og det tyder på, at de kun har et enkelt rum til rådighed til en hel familie. Måske fordi familien kun har råd til at leje sig ind i et enkelt værelse.

Vi får også beskrivelser af det fysiske miljø, da vi hører om den ”ubeboe[de] Rønne”, hvor manden har hængt sig selv. En rønne er betegnelse for et faldefærdigt og gammelt hus. Huset har en “indsunken Gavl ud mod Vejen” og gavlbrædderne er rådne og fyldt med sprækker.

Disse fattige og faldefærdige omgivelser står i kontrast til forholdene på byens kro, hvor den fremmede tilrejsende opholder sig. Kontrasten kommer til udtryk i novellens slutning, når vi hører om den fremmedes frokostbord:

Men da han satte sig ved det Bord, der imidlertid var bleven dækket for ham, og hvor den uundgaaelige Brændevinskaraffe tronede midt imellem Anretningens mange Smaatallerkener med røget og saltet Kød ligesom et Domkirketaarn paa et Slagtertorv, sagde han til Krokonen.

Den fremmedes frokost - på en tilsyneladende almindelig dag - består af en masse tallerkener med røget og saltet kød og en hel flaske brændevin. Sammenligningen af brændevinskaraflen med ”et Domkirketaarn” understreger, at det er et fornemt og flot måltid, den...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind