Personkarakteristik

Ægteparret lever et isoleret og primitivt liv i misbrug

I “En stor Dag” bliver vi præsenteret for et midaldrende ægtepar. Vi får at vide, at ægteparret er indsiddere, og at de tigger sig til penge. Det vil sige, at de bor til leje hos en lokal gårdmand eller husmand og formentlig lever af lidt tilfældigt arbejde ud over deres tiggeri.  Vi ved altså, at de er fattige og tilhører landsbysamfundets underklasse.

Konen beskrives som “rød og oppuset af Drikfældighed”. Hendes udseende bærer med andre ord præg af hendes liv som alkoholiker. Det samme gælder for mandens udseende: Han beskrives som “bleg og mager” på grund af sit alkoholmisbrug. Vi får at vide, at ægteparrets liv er centreret omkring deres misbrug:

Begge levede de kun for eet: Brændevin. Naar de havde sammentigget sig saa mange Penge, at de kunde faa deres 2 Pots Flaske fyldt, lukkede de sig inde i deres Stue og lagde sig i Sengen med Flasken imellem sig. Saa længe denne endnu var nogenlunde fuld, var Forholdet imellem Ægtefolkene det bedste; men efterhaanden som de nærmede sig Bunden, blev der Krig.

Ægteparret tigger sig altså til penge og bruger alle de penge på alkohol. I beskrivelsen hører vi også, at de isolerer sig i deres stue med brændevinsflasken imellem sig. De skændes og slås heftigt, når den er ved at være tom.

Beskrivelserne af ægteparret fremstiller dem som primitive og dyriske. Vi hører, at de er “i Krig”, og at årsagen til krigen er deres drifter i form af alkoholafhængigheden. De slås om resterne af brændevinen, som om de er to dyr, der kæmper om et bytte: ”Da sloges de i Sengen og rev hinanden i Haaret”. Vi hører også, at manden får en blodig rift efter et skænderi, og det giver os et indtryk af, at de ikke skændes med ord, men på mere dyrisk vis.

Gennem ægteparret får vi tegnet et meget uromantisk billede af livet som fattig - det er barskt og primitivt. Bag beskrivelserne ligger et naturalistisk menneskesyn. Det vil sige, at novellens beskrivelser rummer en forestilling om, at mennesket er styret af lyster og umiddelbare drifter, hvis det ikke bruger forstanden. 

Mandens selvmord viser alkoholmisbrugets alvorlige konsekvenser

Novellens centrale begivenhed er mandens selvmord. Vi får at vide, at han har hængt sig selv som følge af et af ægteparrets mange skænderier:

En Gang under en saadan heftig Strid hændte det, at Manden foer ud af Huset med en blodig Rift paa Kinden, og siden var han ikke til at finde. Der gik en hel Uge, uden at man saae eller hørte noget til ham. Da bemærkede kørende Folk, at deres Heste blev sky og veg til Siden, hver Gang de kom forbi en ubeboet Rønne, der laa ved Landevejen et Stykke fra Byen og vendte en indsunken Gavl ud mod Vejen. Huset blev undersøgt, og man fandt her de halvt opløste Rester af den forsvundne Mand, der havde hængt sig oppe paa Loftet.

Vi får her at vide, at der er opstået et voldsomt skænderi mellem ægtefolkene, fordi de endnu engang er løbet tør for brændevin. Vi får indtryk af, at skænderiet er voldsomt, fordi manden får en blodig rift på kinden og forlader huset. Senere bliver han fundet i et forladt hus i udkanten af byen, hvor han har hængt sig selv. Det er altså brændevinen, der er den bagvedliggende årsag til, at manden hænger sig selv. Med andre ord er det ægteparrets alkoholmisbrug og manglende evne til at håndtere deres problemer, der er skyld i mandens selvmord.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at det ikke er...