Komposition

Kaldes også opbygning.

Handlingen er bygget op som et lineært forløb

Handlingen i “En stor Dag” er bygget op som et lineært forløb. Et lineært forløb betyder, at handlingen er sammenhængende, og at begivenhederne beskrives i samme rækkefølge, som de finder sted.

Handlingsforløbet i “En stor Dag” kan beskrives i tre dele: En præsentation, en hoveddel og en slutning. I præsentationen introduceres vi til et ægtepar og deres sociale miljø: De er fattige alkoholikere, som lever i underklassen i en landsby. De skændes jævnligt, når de er ved at løbe tør for alkohol, og deres skænderier er til stor morskab for landsbyens beboere.

Novellens hoveddel indeholder handlingens centrale konflikt: Mandens selvmord. Vi hører om, at det er hans alkoholmisbrug, der indirekte er årsag til selvmordet. Vi hører også om, hvordan landsbyens beboere samles for at se på mandens lig, som om det var en seværdighed.

I hoveddelen introduceres vi også for “den fremmede”. Han er en person, der kommer udefra, og som har stor betydning for handlingen. Handlingens vendepunkt optræder, da den fremmede konfronteres med ægteparrets søn:

"Er det din Fa'er?"

"Ja," svarede han, – han stod med Hænderne i sine Bukselommer og satte selvbevidst den ene Fod frem.

Den Fremmede havde løftet sine Bryn.

"Er det virkelig hans Fa'er?" spurgte han de andre Børn.

"Ja!" svarede Æresvagten i Kor.

Denne begivenhed er afgørende, fordi den bliver årsag til en forandring hos den fremmede. Vi kan se på hans adfærd, at han bliver påvirket.

Novellens slutning uddyber konsekvenserne af vendepunktet. Her vender den fremmede tilbage til kroen. Det bliver klart, at hans opfattelse af situationen har ændret sig efter mødet med ægteparrets søn:

Da den Fremmede kom tilbage til Kroen, forblev han længe tavs. Han, der om Formiddagen havde moret sig over Kromandens Fortællinger om det fordrukne Ægtepars vilde Kampe i Sengen om Flasken, fortalte sletikke, hvor han havde været.

Den fremmede har tidligere grinet af kroejerens fortællinger om ægteparrets skænderier. Han har altså opfattet familiens problemer som underholdning ligesom landsbyens beboere. Men nu er der sket en forandring: I stedet for at more sig over historien sammen med kroejeren, er den fremmede tavs og fortæller ikke, hvor han har været. Vi kan tolke det som et tegn på, at han har indset situationens alvor og måske er blevet flov over sin tidligere adfærd. Efter den fremmede har mødt sønnen ansigt t...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind