Miljø

Kaldes også miljøkarakteristik eller miljøbeskrivelse.

Miljøet er præget af snobberi

Det sociale miljø i ”Klods-Hans” er præget af snobberi. Det gælder både for miljøet på gården og miljøet ved hoffet på slottet. Snobberiet i miljøet på gården kommer især til udtryk i beskrivelserne af faderens og tjenestefolkenes opfattelse af de to brødre og af Klods-Hans:

Alle Tjenestefolkene vare nede i Gaarden for at see dem stige til Hest; i det samme kom den tredie Broder, for der var tre, men der var Ingen der regnede ham med, som Broder, for han havde ikke saadan Lærdom som de To, og ham kaldte de bare Klods-Hans.

Her skinner snobberiet tydeligt igennem, fordi vi direkte hører, at folk ikke regner Klods-Hans for noget som helst. Det skyldes udelukkende, at han ikke har den samme lærdom som sine to brødre. Ironisk nok viser det sig dog, at brødrene ikke kan få et eneste fornuftigt ord frem, da de er inde hos prinsessen. Det understreger, at brødrenes lærdom er meget overfladisk. Deres viden og kundskaber lyder vældigt gode udadtil, men når det kommer til stykket, er det tom viden, som de ikke evner at bruge til noget.

Vi får i det hele taget en oplevelse af, at miljøet på gården er præget af snobbede og overfladiske værdier. Det ser vi fx, da faderen ikke vil give Klods-Hans en hest, ligesom han har givet de to brødre en hest hver: ”"Det er noget Snak!" sagde Faderen, "Dig giver jeg ingen Hest. Du kan jo ikke tale! nei, Brødrene det er Stads-Karle!"” For faderen er det altså udelukkende taleevnerne, der har betydning for, om man kan betragtes som en fin karl.

Vi kan også tydeligt se snobberiet i brødrenes forberedelser til det forestående frieri: ”og saa smurte de sig i Mundvigerne med Levertran, forat de kunde blive mere smidige”. Eksemplet giver os en fornemmelse af, at brødrene har meget høje tanker om sig selv. Det virker i hvert fald, som om brødrene tager sig selv og deres taleevner meget alvorligt, når de ligefrem smører mundvigene for at gøre dem mere smidige.

På vejen hen til slottet hører vi desuden, hvor stille og alvorlige brødrene er, fordi de tænker over alle d...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind