Sprog og symboler

Fortælleren benytter sig en del af eventyrsprog

Fortælleren i ”Klods-Hans” benytter sig af eventyrsprog. Eventyrsprog er typisk præget af en mere hyggelig og fortrolig tone, end vi fx kender fra noveller eller romaner. Sproget er ofte kendetegnet af en mundtlig tone med mange vendinger fra talesprog. Eventyrtonen kan virke naiv, men den skjuler ofte nogle dybere underliggende betydninger.

I ”Klods-Hans” kan vi allerede se eventyrtonen i begyndelsen af eventyret, hvor vi hører om de to brødres forberedelse til det forestående frieri: ”De To forberedte sig nu i otte Dage, det var den længste Tid de havde til det, men det var ogsaa nok, for de havde Forkundskaber og de ere nyttige”. Her ser vi et eksempel på brugen af den hyggelige eventyrtone. Bemærkningen om, at ”det var ogsaa nok, for de havde Forkundskaber og de ere nyttige” giver den sproglige tone et uformelt præg, som vi som læsere føler os hjemme i.

Vi kan også se den hyggelige eventyrtone, da vi første gang hører om Klods-Hans: ”i det samme kom den tredie Broder, for der var tre, men der var Ingen der regnede ham med, som Broder, for han havde ikke saadan Lærdom som de To, og ham kaldte de bare Klods-Hans”. Her har fortælleren en form for mundtlig stil. Den mundtlige stil ses især i de indskudte bemærkninger som fx ”for der var tre”. Det skyldes, at de indskudte sætninger får sproget til at minde om mundtlig tale, hvor vi ofte for nogle pludselige indskydelser, som vi fletter ind i sætningerne.

Sætningsstrukturen og omtalen af personerne bidrager til eventyrtonen

Desuden har sætningen en opremsende karakter. Det er som om fortælleren bliver ved med at supplere med nye oplysninger, fx med den sidste tilføjelse: ”[…], og ham kaldte de bare Klods-Hans”. Den form for sætningsopbygning kaldes sideordning. Den er også typisk for talesprog og for eventyrsprog, og den er let at finde i en tekst. Sideordning viser sig nemlig ofte, når sætningsleddene indledes med ”og”. Sideordning kaldes med et gammelt tekstanalytisk udtryk for paratakse.

Eventyrsproget i ”Klods-Hans” kommer derudover til udtryk ved, at nogle af personerne bliver omtalt ud fra deres egenskaber eller funktion i teksten. Det ser vi fx med prinsessen, der udelukkende omtales som ”Prinsessen” eller ”Kongens Datter”. Prinsessen bliver dermed omtalt ud fra sin status som kongelig, hvilket også indikerer, at hun er fra en rig og fornem familie. 

Det er ikke kun prinsessen, der udelukkende bliver omtalt ud fra sine egenskaber eller sin funktion i teksten. Vi ser det fx også med de to brødre, der blot omtales ”Brødrene”. Der er også steder, hvor brødrene omtales ud fra nogle mere konkrete egenskaber. Det kan vi fx se i begyndelsen af eventyret, hvor faderen forærer brødrene hver sin hest: ”han, som kunde Lexiconet og Aviserne fik en kulsort, og han, som var oldermands-klog og broderede fik en melkehvid”. Her bliver brødrene meget direkte omtalt ud fra deres viden og evner. Det er netop et typisk kendetegn ved eventyrsprog, at personerne omtales ud fra deres egenskaber eller funktion i teksten.

Virkning

I ”Klods-Hans” er der en del eksempler på eventyrsprog. Det betyder, at sproget i sig selv signalerer, at der er tale om et eventyr. Eventyrtonen gør teksten behagelig og hyggelig at læse, fordi vi føler os hjemme, når vi læser den. Eventyrtonen gør også eventyret meget velegnet til højtlæsning. Desuden giver brugen af eventyrsprog i ”Klods-Hans” samlet set teksten et fortroligt præg.

Teksten er præget af talesprog og mundtlig stil

Sproget i ”Klods-Hans” er præget af talesprog og mundtlig stil. Det kan vi allerede se i eventyrets første sætning: ”Ude paa Landet var der en gammel Gaard, og i den var der en gammel Herremand, som havde to Sønner, der vare saa vittige, at det...