Baggrundsinformation

H.C. Andersen var inspireret af folkeeventyr

H.C. Andersen baserede en del af sine kunsteventyr på gamle folkeeventyr. Det var typisk eventyr, han selv havde hørt som barn i Odense i begyndelsen af 1800-tallet. Når han skrev dem ned, forsøgte han at bevare den mundtlighed, som folkeeventyrene oprindeligt havde. Vi kan derfor sige, at det er en klar og bevidst mundtlighed, der præger H.C. Andersens eventyr, samtidig med at de helt tydeligt er skrevet, så man kan også får noget ud af selve den sproglige stil.

Handlingen er typisk også mere kompleks end i de gamle folkeeventyr. I de gamle eventyr møder vi som regel en hovedperson, der er på en form for mission, men hos H.C. Andersen kan det ind imellem godt være uklart, hvad hovedpersonerne egentlig forsøger at opnå, det vil sige hvad deres mål er, og hvilken mission de er på.

Vi møder desuden personer og figurer i H.C. Andersens eventyr, der kan have mange nuancer i deres personlighed. De kan også ændre karakter undervejs i fortællingen. Det ser vi ikke i samme grad i folkeeventyr. Desuden er miljøet i Andersens eventyr ofte en blanding af et realistisk miljø og et eventyrmiljø.

”Klods-Hans” er baseret på et gammelt folkeeventyr

”Klods-Hans” er et af de lidt senere eventyr fra H.C. Andersen. Det blev første gang udgivet i 1855. Som mange af hans andre eventyr var det baseret på et gammelt folkeeventyr. Ofte nævnes folkeeventyret ”Klotte Hans” som den direkte inspiration eller det direkte forlæg. Men faktisk findes historien om den yngste bror, der ikke regnes for noget, i mange variation...