Opbygning

Også kaldet komposition.

"Klods-Hans" følger hjemme-ude-hjem-modellen

Mange eventyr er bygget op omkring hjemme-ude-hjem-modellen. Det vil sige, at eventyret begynder med en situation, hvor historiens hovedperson er hjemme. Derefter skal hovedpersonen ud på en rejse, hvor vedkommende gennemgår en række prøvelser og udvikler sig. I slutningen vender hovedpersonen tilbage til hjemmet. Det er dog ikke ensbetydende med, at eventyret slutter med, at hovedpersonen er hjemme på samme måde som i begyndelsen. Det kan også være, at der er skabt en ny form for hjem i slutningen.

”Klods-Hans” følger hjemme-ude-hjem modellen. I begyndelsen er Klods-Hans hjemme på gården, hvor vi hører om ham og hans brødre. Herefter er Klods-Hans ude, da han rider hen til slottet for at fri til prinsessen. I slutningen vender Klods-Hans på en måde hjem. Han kommer ikke tilbage til gården, men vi hører, at han bliver gift med prinsessen og får en trone. Vi kan derfor sige, at der er skabt en ny form for hjem for Klods-Hans, hvor han slutter med at befinde sig. ”Klods-Hans” følger derfor hjemme-ude-hjem-modellen. 

Virkning

Opbygningen i ”Klods-Hans” følger hjemme-ude-hjem-modellen. Det gør, at vi føler en vis ro og glæde i eventyrets slutning. Det skyldes vores oplevelse af, at Klods-Hans kommer ”hjem” til sidst. Det har med andre ord den virkning, at fortællingen falder til ro.

Vi bliver dog samtidig en anelse overraskede over, at Klods-Hans kommer så let igennem sine udfordringer, og at han passer så godt sammen med prinsessen. ”Klods-Hans’” opbygning efter hjemme-ude-hjem modellen markerer på den måde, at det ender lykkeligt for Klods-Hans. Men den forholdsvis lette slutning antyder også, at historien faktisk ikke er ”til at stole paa” og dermed minder om oldermandens avis, som vi hører om i slutningen.

Kompositionen følger berettermodellen

Kompositionen i ”Klods-Hans” følger berettermodellen. Berettermodellen beskriver udviklingen af handlingsforløbet i en fortælling ud fra den såkaldte spændingskurve. Spændingskurven vedrører den spænding, vi oplever, når vi læser fortællingen. Spændingen stiger fx, når hovedpersonen kommer i vanskeligheder. Her spørger vi som læsere til, hvordan hovedpersonen skal kunne klare udfordringerne. På samme måde falder spændingskurven, når hovedpersonens problemer og udfordringer er ved at blive løst.

Berettermodellen har syv faser: Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

Anslaget i ”Klods-Hans” er helt i begyndelsen, hvor vi hører om gården. Her hører vi også om de to brødre, der gerne vil giftes med prinsessen. Vi hører også, at de to brødre har forkun...