Eventyrtræk

”Klods-Hans” har mange af eventyrets typiske kendetegn

”Klods-Hans” har mange af eventyrgenrens typiske kendetegn. Først og fremmest er tallet tre gennemgående i eventyret. Der er tre brødre, hvor Klods-Hans bliver beskrevet som den tredje. Klods-Hans samler også tre ting op på vejen hen til prinsessen. Desuden skal Klods-Hans klare tre prøver i løbet af eventyret.

Bagvægtsreglen ses ofte i eventyr. Det betyder, at den vigtigste person eller den vigtigste prøvelse bliver nævnt til sidst. I ”Klods-Hans” er det meget tydeligt i begyndelsen, hvor vi først kun hører om de to brødre og deres egenskaber. Først efter præsentationen af de to brødre bliver Klods-Hans nævnt for første gang. Klods-Hans er netop eventyrets hovedperson, og vi kan derfor sige, at ”Klods-Hans” følger bagvægtsreglen.

Vi ser ofte klare modsætningsforhold i eventyr. I ”Klods-Hans” er modsætningsforholdet mellem Klods-Hans og de to brødre meget fremtrædende. Klods-Hans og de to brødre er hinandens modsætninger på flere punkter.

Først og fremmest har de to brødre lærdom på forhånd, og de er mere fornemme end Klods-Hans. De to brødre øver sig rigtig meget på det kommende frieri, mens Klods-Hans tager det hele, som det kommer. Derudover er Klods-Hans den gode i eventyret, og de to brødre bliver skildret som de onde, fordi de ikke behandler Klods-Hans ordentligt. Endelig er Klods-Hans god til at tale med prinsessen, imens de to brødre ikke kan finde ud af at sige noget meningsfuld...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind