Podcast

... Der er manden fra landet, han er blevet gammel. Det er dørvogteren tilsyneladende ikke. Manden fra landet gør tegn til dørvogteren, da han ikke mere formår at ”rette sin næsten stivnede krop op”. Han er sådan helt sunket sammen og stivnet. ”Dørvogteren må bøje sig dybt ned til ham, thi størrelsesforskellen har i høj grad ændret sig mandens disfavør”. Altså manden fra landet er blevet meget, meget mindre end dørvogteren. Hvordan hænger det nu sammen? Det er igen sådan ret absurd forskel i verdensopfattelse eller i måden at beskrive de her personer på. Det er, som om at tiden går for manden fra landet, han bliver ældre. 

Dørvogteren han ældes ikke. Han har også samme højde stadigvæk. Han står bare der nærmest som en stenstøtte, og han taler selvfølgelig. Men hvad er det egentlig han siger? Han stiller ind i mellem nogle spørgsmål, står der midtvejs. Men det er sådan nogle udeltagende spørgsmål, ”sådan som store herrer stiller dem”. 

Så der er i ekstrem grad noget gådefuldt ved selve måden, de her personer bliver beskrevet på. Det er, som om de tilhører to forskellige genrer. Også derfor kan vi ikke blive kloge på, hvad der foregår i denne her tekst. Den er sådan urovækkende på mange planer. Det er ofte blevet udlagt som en tekst, der indirekte handler om litteraturens lov. Altså hvilke love gælder der for fortællinger. Der befinder denne her tekst sig ”Foran loven”. Den respekterer ikke litteraturens regler. ...