Fortolkning

Der findes rigtig mange forskellige fortolkninger af “Foran loven”

“Foran loven” af Franz Kafka er en af de litterære tekster i verdenshistorien, som der findes flest fortolkninger af. Det skyldes, at teksten er meget åben for læserens egne ideer, samtidig med at den er så gådefuld, at de fleste fortolkninger ikke helt 'går op'. Det vil sige, at der hele tiden er brug for nye fortolkninger, hvis vi for alvor skal forstå, hvad teksten handler om. 

I vores analyse af tekstens komposition og fortælleteknik samt dens plot og virkemidler forklarer vi, hvorfor “Foran loven” i meget høj grad lægger op til læserens egen fortolkning. Vi viser også, hvorfor teksten opleves som gådefuld og lidt lukket til trods for, at vi kan komme med en masse forskellige fortolkninger. Det er, som om ingen af fortolkningerne helt går op. I overført forstand kan vi sige, at vi som læsere aldrig rigtig får adgang til den 'lov', der bestemmer vores forståelse af teksten. 

“Foran loven” er dermed også en slags metatekst, der kan fortolkes som en tekst om analyser og fortolkninger. Det har gennem historien været en meget udbredt fortolkning af “Foran loven”, at den i virkeligheden er et billede på vanskelighederne ved at forstå og forklare kunst og litteratur. Manden fra landet kan i den udlægning tolkes som en repræsentant for læseren, der søger adgang til dét, der gemmer sig bag tekstens ydre. Loven er dermed et billede på den litteratur, som vi gerne vil have adgang til at forstå.

Men nu melder der sig et problem for denne fortolkning, for hvem repræsenterer dørvogteren så? Er det forfatteren, der står på vagt foran sin tekst. Er det dansklæreren, der bestemmer hvornår læseren/eleven må komme indenfor og få en forklaring på, hvordan det hele hænger sammen. 

Eller er det snarere et generelt træk ved kunst og litteratur, som dørvogteren er et billede på, nemlig at der altid er en form for modstand i kunsten og litteraturen? I modsætning til sagprosa, der typisk har et bestemt emne og/eller budskab, der skal kommunikeres direkte til læseren, er der nemlig altid en form for modstand i skønlitteraturen. Der er altid noget, som vi ikke helt forstår. 

Vi kan vælge at sætte os ned foran loven/litterature...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind