[0]

Foran loven

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen “Foran loven”. Novellen er skrevet af Franz Kafka i 1915 og udkom senere som del af romanen Processen i 1925. Novellen er oversat til dansk fra tysk, hvor den har titlen “Vor dem Gesetz”.

Analysehjælpen består af en podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå novellen. Herefter finder du et resume og ordforklaringer, som kan hjælpe dig videre. Vi har også formuleret en række arbejdsspørgsmål, så du kan analysere novellen på egen hånd. Vi giver vores svar på spørgsmålene i selve analysen, hvor vi fokuserer på de vigtigste kendetegn ved "Foran loven". Til sidst finder du både en fortolkning og en perspektivering af teksten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores fortolkning af "Foran loven:

Teksten kan tolkes psykologisk som en fortælling om indre splittelse

"Foran loven" er ofte blevet fortolket som et billede på menneskets indre splittelse. Her er manden fra landet og dørvogteren repræsentanter for hver sin side af det menneskelige sind. Manden fra landet er den del af det indre, der ønsker forandring og magt over eget liv. Dørvogteren er den del af menneskets indre, der yder modstand og udsætter forandringen eller udviklingen på ubestemt tid. Fokus i denne fortolkning er altså på en indre konflikt i mennesket.

Udgangspunktet for tolkningen er, at manden fra landet opsøger loven for at skabe en form for forandring i sit liv. Vi kan tolke det som ønsket om en ny identitet, hvor han er rejst fra landet og kommet til byen, hvor lovens repræsentanter typisk befinder sig. Uanset de konkrete tolkninger er det, som om manden gerne vil have noget nyt ind i sit liv. 

Dørvogteren repræsenterer imidlertid den frygt, der for mange mennesker følger med drømmen om forandringer eller udvikling. Dørvogteren har som tidligere nævnt nogle ydre kendetegn, der placerer ham i et traditionelt samfund, ligesom manden "fra landet". Det antyder, at dørvogteren helst vil holde manden/sig selv fast i det velkendte og gammeldags. Men han kan ikke helt beslutte sig for, hvordan han skal holde manden tilbage. Han nægter manden adgang, men siger samtidig, at han gerne må forsøge at træde indenfor. 

 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Foran loven

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.