Plotanalyse | Filmens opbygning
Det er vigtigt for din filmanalyse, at du får analyseret plottets struktur. På den måde får du styr på, hvordan handlingen skrider frem. Herunder hvordan tidsforløbet er, hvilke scener der er særligt vigtige, og hvordan dynamikken er i filmen. Det er en god idé at fokusere din analyse af plottet på de centrale scener i filmen. På den måde bliver din opgave ikke for lang, og du får et flot fokus i din analyse.
Plottet er filmens fortælling, som den fremstilles for seeren. Dvs. den handling, som seeren konkret ser på skærmen. Plottet kan springe i tid, og plottet kan også ”udelade” nogle situationer, som seeren så selv må forestille sig. (Fx: Plottet i Pulp Fiction springer meget frem og tilbage i tid, og mange handlingssekvenser må seeren sel...