Sprog

Sproget er noget af det vigtigste i fiktionstekster som fx i kortprosa og noveller. Hvis sproget ikke fungerer, så mister læseren interessen. Sproget er vigtigt, fordi det skal videregive fortællingen på en spændende måde og aktivere læserens fantasi. Her er nogle gode råd om, hvordan du gør det. 

Brug detaljer og beskrivelser

Skriv på en måde, så læseren kan se handlinger og situationer for sig. Det gør du blandt andet ved at skrive i et sanseligt og detaljerigt sprog. 

  • Hvad er der af omgivelser, genstande og personer? Hvordan opleves lys og mørke, farver og bevægelser?
  • Hvad kan man høre? Det kan være lyde fra omgivelserne som støj, musik, naturens lyde, stemmer og mange andre ting. Er lyden høj eller lav? Hvilket indtryk giver den?
  • Hvad kan man lugte eller smage?
  • Hvad gør personerne?
  • Hvad siger deres kropssprog og handlinger om deres psykiske følelser? Er de fx glade eller bedrøvede?

Læseren kan lettere leve sig ind i handlingen, når din tekst er rig på sanseindtryk og detaljer. Men det er fin balancegang. Hvis du overdriver det, så kan din tekst blive kedelig. Derfor skal du fokusere skarpt på, hvad der sker i situationerne. 

I kortprosa er det helt i orden at stille skarpt på de enkelte situationer og begivenheder. Her kan du godt lade dem tale for sig selv. På den måde kan du sætte læserens fantasi i gang. 

I noveller skal detaljer og beskrivelser helst understøtte den overordnede handling. Her bør du bruge dem til at skabe stemninger, som understøtter fortællingen. Det...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind