Perspektivering

“Et ådsel” er et eksempel på tidlig symbolisme 

“Et ådsel” er et eksempel på et tidligt symbolistisk digt. Det kan vi se ved, at digtets indhold har en stærkt symbolsk karakter. Desuden er digtets billedsprog ikke bare illustrerende eller brugt for at gøre sproget mere sanseligt. Billederne og symbolerne får en central betydning i sig selv, og vi fornemmer, hvordan digtet først og fremmest skal læses symbolsk og ikke som en konkret fortælling om, hvordan det lyriske jeg og hans elskede en smuk sommerdag ser et ådsel på deres gåtur. 

Derimod skal vi tolke ådslet som et symbol på døden, mens digtet i sig selv og det lyriske jeg bliver symboler på digtekunsten, der kan overvinde døden. Det lyriske jegs elskede kommer til at symbolisere menneskelig skønhed, der lige som alt andet levende med tiden vil forgå. 

På den måde er de konkrete personer og figurer i digtet symboler på dybere sandheder. Det er typisk for symbolismen, der var formuleret som et opgør dels med realismens dyrkelse af den synlige virkelighed og af samfundsmæssige problemer...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind