Personer

Det lyriske jeg er som besat af ådslet

Det lyriske jeg i “Et ådsel” af Charles Baudelaire er meget optaget af den tilstand, som ådslet befinder sig i. Det kan give os det indtryk af ham, at han generelt er optaget af døden, eller mere konkret: at han er interesseret i, hvad der sker med noget levende, når det er dødt. 

I digtet taler han til sin elskede, der omtales som “De”. Han spørger, om hun husker deres spadseretur den sommerdag, hvor de så ådslet. Herefter bruger han en del strofer på at beskrive ådslet med en lang række sproglige billeder, især sammenligninger. 

Brugen af sammenligninger viser os, at jeget har et stærkt behov for at forstå, hvad han ser. Det er derfor, han sammenligner ådslet med andre indtryk, der virker mere velkendte for ham. Men han bruger også sammenligningerne for at give os som læsere en sanselig oplevelse af ådslet, så vi nærmest føler, vi har været med på gåturen. Jeget henvender sig til sin elskede på en måde, så vi som læsere føler, det ...