Fortolkning

Digtet tematiserer kunstens evne til at fastholde skønheden

“Et ådsel” af Charles Baudelaire tematiserer kunstens og litteraturens evne til at holde fast i menneskets skønhed, selv om den forsvinder, når vi dør. Det viser sig i digtets afsluttende strofer, hvor jeget forestiller sig, hvordan hans elskede - som han kalder "skønhedens dronning" - skal rådne op og spises af ormene "i jordens skød". 

Digtet bygger altså på flere modsætninger, som vi også har vist i analysen af sproget, bl.a. modsætningen mellem skønhed og hæslighed og mellem liv og død. Det er imidlertid nogle modsætninger, der bliver forenet i digtet, også selvom det kan virke paradoksalt, altså noget nær umuligt, fx at livet består af én lang nedbrydningsproces, som jeget siger i strofe 6. 

Vi kan imidlertid fortolke digtet som et forsøg på at rumme modsætninger, samtidig med at det fastholder mindet om den elskedes skønhed. Digtet er...