Argumentation og appelformer

Her kan du læse om, hvordan Johanne Schmidt-Nielsen argumenterer for sine synspunkter i sin 1. maj tale fra 2016, samt hvilke appelformer, som hun inddrager.

​​​​​​​Schmidt-Nielsens tale er domineret af etos og patos

Talen er primært bygget op, så den inspirerer tillid til Schmidt-Nielsens politiske projekt (etos) og vækker publikums følelser (patos). Til gengæld indeholder den ikke specielt mange saglige argumenter, så den appellerer ikke så meget til logos.

Det kan dog give fin mening i kommunikationssituationen, at Schmidt-Nielsen ikke trækker så mange saglige eller samfundsøkonomiske argumenter ind i debatten. Hun taler sandsynligvis taler til et publikum, som i forvejen er overbevist om mange af hendes synspunkter og derfor ikke behøver ekstra argumenter for dem.

Schmidt-Nielsen opbygger etos gennem referencer til fælles værdier

Johanne Schmidt-Nielsen lægger faktisk ikke særlig meget vægt på sig selv som person i sin 1. maj tale, selvom hun på daværende tidspunkt havde en stor personlig popularitet og fyldte meget i medierne. 

I stedet opbygger hun etos ved at skabe et værdifællesskab med sit publikum, så de kommer til at føle sig som en del af Schmidt-Nielsens politiske projekt og samtidig kommer til at dele hendes frust...