Sproglige og retoriske virkemidler
Her kan du læse om de sproglige og retoriske virkemidler, som optræder i Johanne Schmidt-Nielsens 1.maj tale fra 2016.
Schmidt-Nielsens tale er generelt holdt i uformel stil
Den sproglige stil i Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj tale er generelt meget uformel, hvilket fx ses i hendes brug af indskudte formuleringer fra hverdagssproget såsom “Undskyld mig” (l. 36) og “Helt ærligt.” (l. 63), samt i utraditionelle ordsammensætninger som “bøllemetoder” (l. 87) og “fuskerfirma” (l. 89).
Generelt er effekten af den uformelle stil, at Schmidt-Nielsens tale fremstår mere underholdende, og at hun præsenterer sig selv som en person, der er på samme niveau som tilhørerne – frem for en elitær politiker, som ikke har forståelse for deres situation.
Omvendt kan den uformelle stil også medvirke til, at talen fremstår mindre seriøs. Det er dog ikke nødvendigvis et stort problem i netop denne kommunikationssituation. Sammenhængen lægger nemlig op til en rimelig uformel tale, og det store flertal af tilhørerne har sandsynligvis en positiv indstilling til Schmidt-Nielsens budskab i forvejen.
Schmidt-Nielsen tiltaler både modstandere og støtter direkte
Et af de mest dominerende retoriske virkemidler i Johanne Schmidt-Nielsens tale er hendes brug af direkte tiltale. Her retter hun fx sin politiske kritik mod navngivne personer, som repræsenterer den politik, som hun er modstander af. Det bliver især rettet mod Lars Løkke Rasmussen: “Lars Løkke Rasmussen. Din prøveperiode er overstået. Og vi siger nej tak til at fortsætte” (l. 22-23); “Så Lars ...
