Perspektivering

Russisk indblanding i amerikanske præsidentvalg

Efter koldkrigsperioden fandt USA og Rusland måder at samarbejde på både på jorden og i rummet. Men deres forhold var ikke nemt at opretholde, og en række begivenheder har siden den kolde krig bragt gamle stridspunkter op til overfladen. Det gælder emner som atomvåben, brud på menneskerettigheder, modsatrettede syn på international politik og indgriben i valg og militære konflikter.

I 2016 beskyldte CIA, FBI og den nationale sikkerhedstjeneste NSA Rusland for at prøve at påvirke udfaldet af præsidentvalgkampen i 2016, fx ved at prøve at så tvivl om tidligere udenrigsminister Hillary Clinton. Håbet var, at Donald Trump ville blive valgt som præsident. Den russiske præsident Vladimir Putin benægtede at have været involveret i disse forsøg på at påvirke valget.

I juni 2017 meddelte embedsmænd fra USA’s ministerium for indenrigssikkerhed, at russiske hackere havde prøvet at finde svagheder i valg-relaterede computersystemer i mere end 20 stater.

I februar 2018 sigtede amerikanske føderale anklagere en række russiske borgere og firmaer for at være involveret i kampagnen ved at bruge styrelser i regeringen, statssponsorerede medier, hackerangreb og betalte ”trolls” på internettet. Indsatsen fokuserede på at portrættere den demokratiske kandidat Hillary Clinton på en negativ måde. Smædekampagnen foregik på tv, i radio og på sociale medier som YouTube, Twitter og Facebook, hvor hundre...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind