De sene år (1962-1991)

Afslutningen af Vietnamkrigen og amerikansk nederlag

Fra 1965 til 1968 mødte mange af de amerikanske tropper i Vietnam voldsom modstand fra nordvietnameserne og blev angrebet af Viet Congs hær.

I mellemtiden blev der hjemme i USA organiseret store protester mod Vietnamkrigen. Modstanden mod krigen voksede, fordi amerikanerne hørte om brutale drab begået af amerikanske soldater, fx My Lai-massakren i marts 1968.

Richard Nixon blev præsident i 1969 og støttede tiltagetrækningen af amerikanske soldater fra Vietnam. Deres tilstedeværelse skulle erstattes af økonomisk hjælp til Sydvietnams hær. I 1969 blev der afholdt en række demonstrationer tværs over USA, hvor man krævede en afslutning på Vietnamkrigen. Men amerikanske tropper blev igen sat ind i konflikter, fx et angreb på Cambodia (1970) og Laos (1971) i jagten på Viet Cong.

Der blev lavet en aftale om våbenhvile i januar 1973, og i marts vendte de sidste amerikanske soldater tilbage fra Sydvietnam. To år senere sluttede krigen, da Saigon, Sydvietnams hovedstad, blev overtaget af kommunisterne fra Nordvietnam.

Generelt bliver Vietnamkrigen set som et nederlag for USA, fordi kommunisterne ikke blev forhindret i at overtage Vietnam. USA var gået ind i krigen med forventning om en hurtig sejr. Men tabet af krigen udstillede manglerne ved USA’s tilgang til at kontrollere kommunismen, som i høj grad afhang af kampen mod Sovjetunionen om, hvem der havde mest magt over andre lande. Efter Vietnamkrigen begyndte USA at ændre politikken om at standse kommunismens udbredelse med magt, og de fokuserede mere på at udvikle diplomatiske relationer med Sovjetunionen.

Detente

I en del af den kolde krig var der også en lempelse i sp...