I dette kompendium kan du få hjælp til at arbejde med den kolde krig. Dette emne er populært at inddrage i større skriftlige opgaver (fx SRP, SSO og SRO), men du kan også møde det i den daglige undervisning. Vores guide giver dig et grundigt overblik over emnet samt forslag til konkrete kildetekster, som du kan inddrage i dit arbejde.
Uddrag fra siden om den kolde krigs sene år:
I en del af den kolde krig var der også en lempelse i spændingen mellem USA og Sovjetunionen. Denne periode er også kendt som ’detente’, og den varede fra slutningen af 1960’erne til slutningen af 1970’erne.
Afspændingen begyndte gradvist efter Cubakrisen, hvor spændingsniveauet mellem supermagterne var toppet. Efter at have nået tæt på en egentlig atomkrig virkede både USA og Sovjetunionen motiverede for at undgå en ny atomkrise. Derfor blev nogle af verdens første aftaler om våbenkontrol udviklet, herunder traktaten om begrænsning af tests af atomvåben fra 1963. Den forbød atomprøvesprængninger i atmosfæren, under vand og i rummet (underjordiske tests var dog stadig tilladt).
Diskussionerne om våbenkontrol blev taget op igen i slutningen af 1960’erne, fordi begge supermagter kom i økonomiske vanskeligheder grundet våbenkapløbet og deres brug af ressourcer på militære undersøgelser og operationer. USA var også motiveret til at forbedre forholdet til Sovjetunionen efter den dyre krig i Vietnam og forsøgte at undgå flere militære konflikter.
Diskussionen førte til flere aftaler om strategisk nedrustning, fx ikke-spredningstraktaten i 1968, hvor flere nationer forpligtede sig til at begrænse spredningen af atomteknologier.
ABM-aftalen begrænsede antallet af interkontinentale ballistiske missiler, som hver side måtte have, og den blev underskrevet i 1972. I 1975 blev Helsingfors-erklæringen underskrevet af 35 nationer. Den tog fat på en række problematikker relateret til den kolde krig og sikkerhed, fx at fremme menneskerettigheder, fastsætte militære grænser og skabe muligheder for kulturel udveksling og handel.