Den kolde krig

I dette kompendium kan du få hjælp til at arbejde med den kolde krig. Dette emne er populært at inddrage i større skriftlige opgaver (fx SRP, SSO og SRO), men du kan også møde det i den daglige undervisning. Vores guide giver dig et grundigt overblik over emnet samt forslag til konkrete kildetekster, som du kan inddrage i dit arbejde.

Overblik

Selvom USA og Sovjetunionen var allierede i kampen mod Nazityskland under 2. verdenskrig, begyndte de ideologiske og politiske forskelle mellem de to supermagter hurtigt at kunne mærkes i årene efter krigens afslutning. Sovjetunionen var styret af et kommunistisk ideal om statskontrolleret økonomi, mens USA var demokratisk og kapitalistisk. 

Der findes intet helt officielt starttidspunkt for den kolde krig, men et bud kunne være i 1947, hvor USA's daværende præsident Harry S. Truman formulerede Truman-doktrinen, som lagde fokus på vigtigheden af at inddæmme kommunismen, så den ikke begyndte at sprede sig for meget. Det blev startskuddet til over 40 års konflikter mellem USA og Sovjetunionen, som dog på intet tidspunkt udviklede sig til direkte krig mellem de to supermagter (derfor betegnelsen kold krig). 

Den kolde krig var især karakteriseret af den ulmende trussel om global atomkrig, idet Sovjetunionen allerede i 1949 havde succes med at udvikle deres egen version af de atomvåben, som USA havde haft adgang til siden 2. verdenskrig. Begge supermagter var dog bevidste om, at konsekvenserne af en atomkrig ville være død og ødelæggelse i helt uoverskueligt omfang, som med stor sandsynlighed ville gå ud over begge parter i konflikten. Alligevel var det tæt på at gå galt flere gange - særligt ved Cubakrisen i 1962

Den kolde krig blev også udkæmpet via en række stedfortræderkrige andre steder i verden, hvor Sovjetunionen støttede kommunistiske regimer, mens USA støttede dem, som prøvede at gøre modstand mod kommunismen. Den mest berømte af disse stedfortræderkrige er Vietnamkrigen, som endte med et nederlag til USA. 

Tyskland - og i særlig grad hovedstaden Berlin - blev en central skueplads for den kolde krig. Efter 2. verdenskrig var landet blevet splittet op i Østtyskland og Vesttyskland. Berlin blev også delt i to, selvom byen egentlig lå i Østtysklands område. Allerede i 1948 begyndte Sovjetunionen at begrænse folks bevægelsesfrihed mellem Øst- og Vestberlin, og til sidst indførte de en egentlig blokade - som dog blev ophævet efter en langvarig luftbro organiseret af USA. I 1961 blev Berlinmuren opført, så Sovjetunionen kunne føre endnu mere streng kontrol med, hvem der fik lov til at forlade deres område. Muren mødte stor kritik i den vestlige verden, og blev hurtigt et kulturelt symbol på den kolde krig som helhed. 

I 1985 blev Mikhail Gorbatjov formand for det kommunistiske parti i Sovjetunionen. Gorbatjov indførte en række reformer, som trak staten i en mere åben og demokratisk retning, og gjorde det økonomiske system mindre bundet til statens kontrol. Senere begyndte han også gradvist at trække sovjetiske tropper ud af de kommunistiske stater i Østeuropa, hvilket førte til en kæde af revolutioner, hvor de tidligere kommunistiske regeringer blev erstattet af mere vestligt orienterede ledere. 

Efter voldsomme uroligheder i Østtyskland annoncerede den Østtyske regering i 1989, at forbuddet mod at rejse til Vesttyskland og Vestberlin skulle ophæves - hvilket hurtigt førte til, at Berlinmuren blev revet ned. Berlinmurens fald blev set som et symbol på Sovjetunionens kommende kollaps, og unionen blev da også opløst i 1991, hvilket officielt var enden på den kolde krig. Den dag i dag er forholdet mellem USA og Rusland dog stadigvæk anstrengt på mange punkter, fx var der russisk manipulation involveret i USA's præsidentvalg i 2016. 

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Den kolde krig

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.