Hjælp til at forstå bilag B1, B2 og B3

Før vi kan besvare spørgsmål 2 er vi nødt til først at forstå de tre bilag og finde ud af, hvordan de kan hjælpe os med at besvare spørgsmålet. Det gør vi ved at kigge grundigt på hvert bilag enkeltvis. Vi kigger efter:

• Hvad viser bilagene om boligområdets betydning for socialisering?
• Hvilke metodiske styrker og svagheder har bilagene?

Nedenfor beskriver vi, hvad vi lægger mærke til, når vi kigger på bilagene.

B1

Figur 1

Figur 1 viser, hvor stor en andel af børn mellem 0-5 år, der er indskrevet i dagtilbud i tre ghettoområder og i resten af Danmark. Vi kan bruge figuren til at sige noget om boligområdets betydning for om børn kommer i dagtilbud og dermed også, hvorvidt børnene socialiseres udenfor hjemmet. Det vil sige, at figuren siger noget om sekundær socialisering. Figuren giver os også en definition af, hvad en ghetto er.

Figur 1 består af registerdata. Det betyder, at vi har data om alle 0-5 årige i Danmark. Vi kan altså udtale os om hele populationen, hvilket betyder, at generaliserbarheden er helt i top. At figuren bygger på registerdata betyder også, at vi ikke skal tænke over om der er statistik usikkerhed forbundet til data. 

Dog er der et problem med validiteten. Vi ønsker at undersøge boligområdets betydning for socialiseringen, men i figuren er børn fra andre ghettoområder end Gellerup, Tingbjerg og Vollsmose i gruppen "Børn fra resten af landet". Det er et problem, at vi ikke har børn fra ghettoer adskilt fra børn, der ikke er fra ghettoer. Sammenblandingen betyder, at eventuelle forskelle mellem de to grupper mindskes og at vi ikke kan udtale os entydigt om boligområdets betydning for socialiseringen.

Figur 2 

Figur 2 handler ligesom figur 1 om børn mellem 0-5 år i dagtilbud. Figuren viser, hvor stor en del af de børn, der er indskrevet som er af ikke-vestlig oprindelse. Ligesom figur 1 er figur 2 opdelt efter om børnene er fra de tre ghettoområder eller om de er børn fra resten af Danmark. Vi kan bruge figuren til at sige n...