Hjælp til at besvare spørgsmål 3

Besvarelsens struktur

Vi ved fra opgaveformuleringen, at vi skal diskutere, hvilke negative og positive konsekvenser det vil have for danskerne, hvis velfærdsydelser i højere grad finansieres via brugerbetaling og leveres af private virksomheder. Vi synes derfor, at opgaveformuleringen lægger op til, at man strukturer diskussionen ud fra de positive og negative konsekvenser. Det kan man både gøre ved at have et afsnit, hvor man først gennemgår de positive konsekvenser og derefter de negative. Vi har valgt denne model for at gøre diskussionen overskuelig og for at sikre, at argumenterne fremstår tydeligt. Man kunne også vælge skiftevis at have positive og negative konsekvenser.

Opgaveformuleringen fortæller os ikke, hvilke negative og positive konsekvenser der kan være ved private velfærdsydelser. Men opgaveformuleringen fortæller os, at vi skal tage udgangspunkt i bilag A2. A2 kommer både med en positiv og negativ konsekvens. Den positive konsekvens er, at danskerne har flere muligheder for at få hjælp. I bilaget ser vi, at pensionisten Ole har behov for hjemmehjælp, men at han har fået afslag fra kommunen. På grund af, at der også eksisterer et privat tilbud om hjemmehjælp, så kan Ole få den hjælp han har brug for. 

A2 viser også en negativ konsekvens. I bilaget bliver det gjort klart, at det primært er velhavende ældre, der benytter sig af private tilbud. Flere private velfærdsydelser vil altså medføre øget ulighed. 

Opgaveformuleringen fortæller, at vi skal inddrage viden om ideologier. Det vil vi gøre ved at inddrage viden om liberalisme og socialisme til at diskutere positive og negative konsekvenser. Liberalisme vil typisk se det som en positiv ting, at der kommer flere private tilbud. Dels fordi liberalismen ser borgerne som fornuftige og derfor mener, at de selv kan træffe beslutninger om deres velfærd. Dels fordi flere private velfærdsydelser sandsynligvis kan medføre mindre stat og skat. Liberalismen kan eksempelvis bruges til at underbygge argumentet om Oles situation i A2. Socialisme vil omvendt se private velfærdsydelser som en negativ ting, da det fører til mere ulighed og kan dermed underbygge argumentet om en social slagside i A2.

Vores struktur ser altså ud som følger:

• Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi bygger diskussionen op.
• Positive konsekvenser - hvor vi diskuterer positive konsekvenser for danskerne ved flere private velfærdsydelser.
• Negative konsekvenser - hvor vi diskuterer negative konsekvenser for danskerne ved flere private velfærdsydelser.
• Konklusion - hvor vi opsummerer de vigtigste pointer.

Positive konsekvenser

Vi starter med argumentet om øget valgfrihed, da vi skal tage udgangspunkt i bilag A2. Derefter er rækkefølgen vilkårlig.

Øget valgfrihed

I A2 fortæller pensionisten Ole, at han har fået afslag på hjemmehjælp fra det offentlige. Ole har derfor valgt at købe sig til privat hjemmehjælp. Når private virksomheder i højere grad udbyder velfærdsydelser, så...