Liberalisme

Liberalismen er en ideologi, der er kritisk over for statslig regulering. Det vil sige at liberalismen - i grove træk – ønsker at staten skal blande sig så lidt som muligt i: 

  1. økonomien (dvs. der skal være en fri markedsøkonomi) og
  2. borgerens liv (dvs. der skal være størst mulig personlig frihed)

I dette kapitel bliver du præsenteret for den liberalisme, der opstod i 1600-tallet og 1700-tallet. Den kalder man også nogle gange for ”klassisk liberalisme”, men i dette kompendium vil vi bare kalde den ”liberalisme”.

Liberalismens oprindelse

Liberalismen opstod omkring 1600-tallet, hvor den var en kritik af enevælden og adelens privilegier. Liberalismen blev første gang formuleret som sammenhængende ideologi af filosoffen John Locke, som argumenterede for, at individet har ret til liv, frihed og ejendom. Det betyder blandt andet, at staten skal blande sig så lidt som muligt, i hvordan den enkelte lever sit liv. Det betyder også, at individet skal være med til at bestemme samfundets love ved hjælp af demokrati.

Liberalismen blev videreudviklet i 1700-tallet af økonomen Adam Smith. Han argumenterede for, at individer skal have lov til frit at forfølge deres egne interesser. Hvis alle forfølger deres egne interesser i konkurrence med hinanden, så vil markedet sørge for at der bliver produceret netop de varer, der bliver efterspurgt, og at de bliver produceret så effektivt som muligt. Adam Smith mente, at individerne ville være styret af en usynlig hånd. Det skal ikke misforstås, som at nogen styrer markedet. Den usynlige hånd var derimod Adam Smiths betegnelse for den spontane harmoni mellem udbud og efterspørgsel, som han mente ville opstå i et frit marked. Adam Smith var altså en fortaler for kapitalisme. Han var også en kritiker af merkantilismen. Merkantilismen var en økonomisk teori, som blandt andet mente, at det var til en stats fordel at beskytte sig mod udenlandsk konkurrence ved hjælp af toldmure og andre foranstaltninger. Adam Smith argumenterede for at merkantilismen tog fejl, og at frihandel var en bedre vej til velstand.

John Locke beskæftigede sig mest med den politiske side at liberalismen. Det vil sige forsvaret for demokrati og frihedsrettigheder. Adam Smith beskæftigede sig mest med den økonomiske side af liberalismen. Det vil sige forsvaret for økonomisk frihed til at konkurrere på markedet. Det politiske og det økonomiske er netop de to hovedstrømninger, som til sammen udgør den klassiske liberalisme.

Liberalismens menneskesyn

Liberalismen sætter det enkelte individ i centrum. Individer er født lige og frie. Det betyder, at mennesker har lige værdi, og at de som udgangspunkt er frie til at styre deres egne liv. Friheden betyder, at den enkelte er sin egen lykkes smed. Det vil sige, at det enkelte menneske selv er bedst til at vurdere, hvad det vil stræbe efter i livet, og hvordan det vil stræbe efter det. Det betyder også, at ind...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind