På de næste sider får du hjælp til at analysere “At sige Verden ret Farvel”. Salmen er skrevet af N.F.S. Grundtvig og udkom i 1844.
Varme og kulde
Der er også en modsætning mellem varme og kulde i salmen. Modsætningen kommer til udtryk i sidste strofe. Her står ”Døden, med sin Iistap-Haand” i modsætning til ”Hjertets Varme”. Vi kan se modsætningen som en kognitiv metafor, hvor varme er liv, mens kulde er død.
Metaforen er hentet fra vores nære sanseerfaring. En levende krop er varm, fordi hjertet pumper blodet rundt i kroppen. En død krop er derimod kold. Vi forbinder også oftest kærlighed, tryghed og intimitet med varme, fordi følelserne i vores kropslige erfaring oftest er bundet til oplevelser af varme, fx når moren lægger spædbarnet til sit varme bryst, når vi omfavner hinanden eller har sex.
Varmen har altså en mere positiv klang end kulden. Vi tiltrækkes af varme, men frastødes af kulde. På den måde bliver den kognitive metafor brugt til at understrege, at salmen sætter livet over døden. Varmen bliver også brugt til at karakterisere den trøst, som Jesu ord giver:
Os Hjertet brænde kan i Barm,
Og smelte hen i Trøsten!
Det understreger jegets tro på, at Jesus kan fordrive dødens kulde med trøstende ord om det evige liv.
