Fortælleteknik

Der er et lyrisk jeg

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Det kan vi fx se her i begyndelsen af strofe to, hvor det lyriske jeg fortæller om sit eget forhold til døden og Jesus. 

Hvor tit hos dig end Trøst jeg fandt,
Naar Hjertet skjalv og Graaden randt,
Og Verdens Bølger bruste,

Jeget er åbent omkring sin egen dødsangst. Det giver digtet et personligt præg, som gør det lettere at identificere sig med. Digtet præsenterer ikke en almen betragtning om, hvordan ”man” kan være bange for at dø. Jeget går derimod helt tæt på sin egen, personlige dødsangst – og sit personlige forhold til Jesus. 

Det personlige og specifikke gør paradoksalt nok digtet meget universelt – vi vil alle kunne genkende de følelser, som plager det lyriske jeg. Det er lettere for ...