Personer

Jeget er plaget af dødsangst

Det lyriske jeg i "At sige Verden ret Farvel" er plaget af dødsangst. Jeget har på fornemmelsen, at døden er nær. Men han har ikke lyst til at forlade livet:

Ved Støvet hænger dog min Sjæl,
Og Slangen bider i min Hæl,
Skiøndt du dens Hoved knuste!

”Støvet” skal her metaforisk forstås som det jordiske og det kropslige – altså alt det, som har med det menneskelige liv på Jorden at gøre. Herunder også fristelsen til at synde, som bliver symboliseret af slangen, der bider jeget i hælen. 

Slangen er en henvisning til slangen i Edens Have, der lokkede Eva til at spise den forbudte frugt af Kundskabens Træ. Øjeblikket omtales oftest som arvesynden, idet Gud straffede alle Adam og Evas efterkommere for handlingen. 

Ved at ofre sig ...