Miljø og personer
Her kan du få et overblik over miljø og personer i Armadillo af Janus Metz.
Det meste af filmen udspiller sig i og omkring Armadillo-basen i Afghanistan
Som titlen antyder, har filmen fokus på at vise soldaternes liv i og omkring militærbasen Armadillo, som den internationale styrke ISAF brugte under krigen i Afghanistan.

Scenerne inde i basen viser forskellige aspekter af soldaternes hverdag. Det er også i basen, at de typisk har ro til at snakke sammen og reflektere over deres oplevelser med krigen eller se tilbage på de dramatiske skudvekslinger, som opstår under nogle af deres patruljer.
Scenerne udenfor basen er mere dramatiske, fordi der hele tiden ulmer en trussel om angreb fra Taleban. Samtidig fremstår landskabet meget trist og dystert, og vi ser mange områder med goldt ørkensand eller bygninger, som helt eller delvist er i ruiner på grund af de fortsatte kampe. På den måde kommer scenerne udenfor basen til at stå i kontrast til de mere trygge og rolige scener inde i basen. Du kan læse mere om filmens brug af kontraster i afsnittet om komposition.

Filmen har fokus på en bestemt gruppe soldater
For at gøre fortællingen mere fokuseret, har instruktøren valgt at holde fokus på en lille gruppe af udvalg...