Armadillo

I denne analysehjælp kan du få hjælp til at arbejde med Janus Metz’ dokumentarfilm Armadillo (2010). Vi giver dig resume og referat af filmen og gennemgår alle relevante analysepunkter. Du får også hjælp til at fortolke filmens tema og budskab og perspektivere den.

NB: Vores analysehjælp tager udgangspunkt i den lange version af Armadillo med en spilletid på 1 time og 41 minutter. Der findes også en kortere version på 59 minutter, hvor nogle scener er skåret væk eller forkortede.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen til Armadillo.

Filmens virkemidler antyder et kritisk budskab

Umiddelbart er Armadillo en observerende dokumentarfilm, som skal forestille at skildre en situation fra virkeligheden uden at lægge bestemte synspunkter ind over. Men alligevel er der tegn på, at Metz’ perspektiv på krigen i Afghanistan samlet set er kritisk. Det skyldes, at Metz’ stil ikke er rent observerende, men også involverer en række virkemidler, der påvirker modtagerens følelser og dramatiserer virkeligheden.

Det er mest tydeligt i filmens brug af underlægningsmusik, som sender et klart signal om, hvordan de enkelte scener skal tolkes. Soundtracket er helt generelt meget tungt og dystert. Så når den dystre musik ledsager ellers uskyldige scener som fx soldaternes leg og pjat i lejren, er det svært at tolke musikken som andet end en kritisk kommentar. Det samme gælder filmens referencer til Vietnamkrigen generelt og filmen Apocalypse Now specifikt. Det henleder i høj grad tankerne på krigens rædsel og meningsløshed - samt dens psykologiske konsekvenser for de unge soldater.

Vi ser også den kritiske vinkel repræsenteret i filmens symbolske scener. Fx når der bliver lagt fokus på en soldat, som forsøger at ‘vaske krigen af sig’ efter hjemkomsten til Danmark. Endelig er der gennem filmen en række nærbilleder af soldater, som på forskellige måder fremstår chokerede, mærkede eller ligefrem traumatiserede af de situationer, som de har været vidne til. Det ser vi ...