Filmiske virkemidler

Her kan du læse om de filmiske virkemidler, som Janus Metz anvender i dokumentarfilmen Armadillo.

Håndholdt kamera og hjelmkamera får scenerne til at føles rå og autentiske

Et tydeligt virkemiddel i filmen er kameraføringen. De fleste scener er nemlig filmet enten med håndholdt kamera eller med et særligt hjelmkamera, som i praksis fungerer på lignende måde.

Både håndholdt kamera og hjelmkamera giver en let rystende effekt til billedet, fordi det følger kameramandens små bevægelser på en anden måde end et fastmonteret kamera. Det har en rå og uredigeret virkning i filmens scener, så situationerne fremstår autentiske. 

Vi bliver særligt bevidste om hjelmkameraet i de scener, hvor kameramanden er nødt til at kaste sig ned, og kameraet dermed bevæger sig i voldsomme ryk (fx omkring 30:47). På den ene side kan man sige, at disse scener kan være med til at styrke indlevelsen, fordi modtagerne lever sig ind i kameramandens eller soldaternes desperation og frygt. Omvendt kan man sige, at disse situationer også gør modtagerne mere bevidste om kameraets tilstedeværelse, hvilket måske kan bryde filmens illusion. 

Underlægningsmusikken sætter stemningen

Underlægningsmusik er et af de mest anvendte virkemidler i Armadillo, og musikken har stor betydning for filmens stemning. Janus Metz har generelt valgt at lægge et tungt og dystert soundtrack ind over mange af filmens scener, hvilket er med til at farve vores indtryk af de viste situationer i negativ retning.

Filmen indeholder også flere scener, hvor underlægningsmusikken signalerer en helt anden stemning end den, so...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind