Personkarakteristik

Karen er både følsom, længselsfuld og dygtig

Karen er en ung kvinde, der arbejder på en kro i Krarup. Karen bliver af udseende beskrevet som ”liden og spinkel”. Kort efter hører vi også, at ”alle maatte se efter hende, hun var saa nydelig”. Hun bliver altså beskrevet som en køn ung kvinde, som mændene ikke kan lade være med at vende hovedet efter. Vi ser også, at mændene er betaget af Karen, da hun kommer tilbage i krostuen efter postførerens besøg:

Men de to Fiskekjøbere, som havde faaet baade en og to Cognacker til Kaffeen, vare ganske betagne af hende. Hun havde faaet farve i Kinderne og et lidet halvskjult Glimt af et Smil, og naar hun en enkelt Gang løftede Øinene, for det dem gjennem hele Kroppen.

Vi ser tydeligt, at mændene er opslugt af Karen, selvom Karen ikke selv gør noget aktivt for at føre sig frem.

Karens handlemåde viser os, at hun passer sit arbejde. Efter at vi har hørt, at der er meget travlt på kroen, bemærker fortælleren fx: ”Men Karen gik til og fra uden at forhaste sig og uden at forvirres”. Vi ser her, at Karen formår at holde hovedet koldt og tage det stille og roligt, selvom der er travlt på kroen. Eksemplet viser på den måde, at Karen er dygtig til sit arbejde.

Karen er også meget vellidt på kroen, og folk omkring hende lader til at kunne lide hende. Vi ser det fx, da der er travlt på kroen, efter Karen har været ude at mødes med postføreren: ”Madamen klynkede lidt; men hun skjændte ikke paa Karen; der var ikke det Menneske i Verden, som kunde skjænde paa Karen”.

Eksemplet viser os, at Karen bliver respekteret af de mennesker, der er omkring hende. Eksemplet giver os desuden et indtryk af, at menneskerne omkring Karen har en vis sympati for hende. Vi kan også se, at Karen skaber en hyggelig stemning, hvor end hun er: ”Stille og uden at forhaste sig gik hun igjen til og fra, og den fredelige Hygge, som altid fulgte hende, bredte sig atter over den lune, halvmørke Krostue”.

Karen virker her stille og rolig, og hun tager sig god tid til at udføre sit arbejde. Eksemplet fremstiller Karen som en behagelig person, fordi vi hører, at en fredelig hygge følger hende. Karen bliver på den måde grundlæggende skildret som en venlig, dygtig og vellidt ung kvinde.

Vi får dog allerede i novellens begyndelse nogle antydninger af, at noget lurer under overfladen, da vi hører:

Karens Øjne var af de store graa, der paa en Gang synes at se og at se langt – langt forbi (...) Der var bare no...