Genre

”Karen” er en novellette med mange af novellegenrens kendetegn

”Karen” har en særlig genrebetegnelse. Den er en ”novellette”. Det var en form for fortælling, som Alexander Kielland udgav en hel del af. Novelletter minder rigtig meget om noveller og har mange af novellens kendetegn. De er typisk skrevet, som om de er lidt mere improviserede end noveller, og som om de er lidt mere pointerede.

Det vil sige, at indholdet kan virke som noget, fortælleren lidt tilfældigt er stødt på og har ladet sig inspirere af. Fx virker det nærmest, som om fortælleren i ”Karen” har siddet i krostuen og iagttaget Karen, mens postføreren er ankommet til kroen. Dernæst har fortælleren digtet historien om Karen og postførerens affære og givet den en skarp morale. Moralen kan dog godt virke tvetydig, som det også er tilfældet med den afsluttende advarsel i Karen.

Skal vi virkelig forstå det sådan, at budskabet i novellen er, at unge kvinder skal holde sig helt fra flotte, fremmede mænd? Eller skal vi forstå advarslen som en slags satire over den form for litteratur fra samtiden, der rådede unge kvinder til helt at holde sig fra sex før ægteskabet? Det lader til, at det er den satiriske tolkning, teksten selv lægger op til. Uanset hvad har ”Karen” et lidt anderledes præg, end de fleste noveller fra Kiellands samtid.

”Karen” har dog samtidig en række kendet...