Analyse

Her finder du vores analyse af Pär Lagerkvists digt “Ångest, ångest är min arvedel”. Vi har fokuseret på de vigtigste træk i analysen, som hænger sammen med hinanden, men som vi her har oplistet som forskellige punkter for overskuelighedens skyld.

Hvis du har brug for mere hjælp til at analysere og fortolke digtet, kan du få det med vores generelle vejledning til digtanalyse.

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse af digtets fysiske miljø

Det fysiske miljø er hårdt og stift og bliver et billede på jegets indre

Det fysiske miljø i "Ångest, ångest er min arvedel" er præget af bjerge og skove. Vi befinder os tilsyneladende i naturen, men det er ikke en idyllisk natur. Det er en mørk og stille natur, hvor alt er blevet hårdt og stift. Selv bløde og bevægelige former som skyerne på himlen er stivnet eller frosset til. De bløde former er blevet så stive og skarpe, at jeget river sine hænder til blodes på dem.

Beskrivelserne af de stivnede skyer, som jeget kan gribe fat om, viser os, at det fysiske miljø ikke er et realistisk eller virkeligt landskab. Det er et sindbillede, som man siger om den type beskrivelser af et fysisk rum, der i virkeligheden fungerer som et billede på en særlig sindstilstand eller særlige bevægelser i jegets indre.

Det bliver endnu mere tydeligt i slutningen af strofe 3, hvor vi hører om himlens sorte jern ("himlens svarta järn"), som jeget rører ved. Himlen er ikke et stykke sort jern i konkret forstand, men det ser sådan ud for jeget. I strofe 1 har han nævnt, at himmelhvælvet er forkrøblet ("himmelens förkrympta valv"). Vi har derfor allerede følelsen af, at himlen ligger tæt over jorden og nærmest har lukket jeget inde i et klaustrofobisk fængsel af angst.