Komposition og rytme

Digtet har en fri form, men starter og slutter på samme måde

“Ångest, ångest är min arvedel” er et modernistisk digt, der bryder med den traditionelle lyriks faste former. Digtet bruger ikke enderim, og det er ikke inddelt i lige lange strofer med lige mange verslinjer i hver. Formen i digtet er med andre ord fri.

Det betyder dog ikke, at formen er tilfældig. Tværtimod fornemmer vi, at formen er tilpasset jegets oplevelse af angsten, sådan at digtet kommer til at udtrykke, hvordan angsten føles og opleves for det lyriske jeg. Det er især digtets gentagelse af de første tre verslinjer i de sidste tre, der giver os indtryk af, at der er en dybere mening bag digtets opbygning. De første og de sidste tre verslinjer lyder sådan her. 

Ångest, ångest är min arvedel,
min strupes sår,
mitt hjärtas skri i världen.

De første tre verslinjer er del af en længere strofe på i alt 11 verslinjer. Herefter følger to kortere strofer på henholdsvis fire og fem verslinjer, inden digtet slutter med en strofe, der består af de samme tre verslin...