Fortæller og miljø

Det lyriske jeget har arvet angsten som en grundfølelse

Vi får ikke så meget at vide om det lyriske jeg i “Ångest, ångest är min arvedel”. Vi ved ikke, hvem han er, eller hvor han kommer fra. Jeget er udelukkende til stede i digtet for at give udtryk for sin oplevelse af angst som en voldsomt ubehagelig grundfølelse i mennesket. 

Der er dog én oplysning, der forbinder jeget med andre, nemlig oplysningen i titlen og i digtets første verslinje om, at angsten er jegets "arvedel" eller arvelod. Angsten er altså dét, som jeget har arvet. Et arvelod er den del af en arv, der tilfalder en bestemt person. Vi ved ikke, hvem han har arvet angsten fra, men typisk arver man fra foregående generationer, fx fra sine forældre. 

I digtet her er det oplagt at tolke arven i en mere generel forstand. Når jeget siger, at angsten er hans arvelod, kan vi tolke det som et udtryk for, at der også e...