Sproglige virkemidler
Sproget er meget udtryksfuldt
Lige fra begyndelsen af Pär Lagerkvists digt “Ångest, ångest är min arvedel” virker sproget meget udtryksfuldt. Det er store ord og store følelser, der bliver beskrevet. Angsten er hovedtemaet, som metaforisk kaldes "min strupes sår" og "mitt hjärtas skri i världen".
De to udtryk er to kraftfulde metaforer. Et sår i struben er som regel dødbringende. Struben forbinder hovedet med kroppen og er altså en helt vital del af mennesket. Det giver os indtryk af, at jegets angst er livstruende. Samtidig beskrives angsten som jegets hjerteskrig. Her bliver hjertet besjælet, men det er en ubehagelig besjæling, for et hjerte, der skriger kan ikke have det godt.
Vi forbinder normalt hjertet med positive menneskelige følelser. Det er et traditionelt symbol på kærlighed, men bruges i sproget også om menneskelig omsorg og empati. Det er fx godt at have hjertet på rette sted.
I “Ångest, ångest är min arvedel” er hjertet ikke på rette sted. Det virker presset og skriger derfor. Vi fornemmer, at det er et meget højt skrig, fordi det kan høres "i verden".
De udtryksfulde formuleringer fortsætter med at komme gennem hele digtet. I slutningen af strofe 1 konstaterer jeget fx, at det er en hård og stivnet verden, han befinder sig i.
Hur hårt är allt,
hur stelnat, svart och stilla!
Jeget formulerer sin konstatering, som om det er en overvældende erkendelse. "Hvor hårdt er alt, / hvor stivnet, sort og stille". H...
