Podcast

Her kan du høre vores podcast om “Ångest, ångest är min arvedel” af Pär Lagerkvist. I podcasten diskuterer to af studienets redaktører, hvordan digtet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til digtet, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

I samtalen fokuserer vi især på, hvordan digtet fremstiller angst. Angst er digtets hovedtema, der beskrives med et meget sanseligt sprog. Vi forklarer, hvordan det især er følesansen, der bruges til at beskrive angsten.

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af podcasten:

Der er en modsætning i digtet mellem det bløde, det der er i bevægelse, og det er stivnet og hårdt. Det giver den her følelse af at være indespærret, der understreges af mørket. Selv himlen er en hvælving, der er krympet.

Helt konkret er der en del naturbeskrivelser. Vi kan altså godt læse det som en ydre natur, der beskrives, hvor dette jeg befinder sig. Men vi kan også læse det som et rum, hvor han befinder sig i overført betydning, altså det er en indre tilstand, der beskrivs. Det er en form for sjælebillede, der kan aflæses i landskabet.

Der er en enorm klaustrofobisk følelse af det at være lukket inde af mørket. Natten bliver faktisk personificeret. Der står, at den med sin grove hånd klemmer denne her sky. Man kan ikke finde rundt. Han river sine hænder til blods i forsøget på at slippe ud af det her mørke rum, som han på en eller anden måde er fanget i. Det kan kobles tilbage til digtets titel. Det er en beskrivelse af angst.

Hvis vi går lidt tættere på, er det også interessant, hvordan angsten beskrives. Det er egentlig et meget sanseligt digt, men det er påfaldende, at synssansen ikke fylder så meget. Det er især følesansen gennem hænderne, der er det centrale. Det er den sans, jeget bruger til at orientere sig i det mørke rum, og det afspejler digtets grundstemning af angst, fordi vi typisk orienterer os gennem synssansen....