Vikingernes religion

I dette afsnit giver vi dig et overblik over vikingernes religion.

Herunder kan du læse et uddrag fra siden Hvad er vikingernes religion?

Vikingernes religion er en samlebetegnelse for religiøse forestillinger og praksis, som fandt sted i vikingetiden i Norden før kristendommens indtog.

Vikingernes religion var baseret på den nordiske mytologi

Selv om kilderne til vikingernes specfikke religiøse forestillinger og praksis er mangelfulde, så ved vi dog, at vikingernes religion var en polyteistisk naturreligion, som byggede på fortællingerne i den nordiske mytologi. Det vil sige, at de dyrkede guder som Tor, Odin og Frej. 

Vikingereligionens geografiske og historiske omfang

Den geografiske rækkevidde af vikingernes religion var omfattende. Vikingernes religiøse traditioner blev udøvet i de områder, som vi i dag ville anerkende som de nordiske lande, herunder Færøerne og Grønland, samt dele af de britiske øer. Endvidere bredte vikingernes religiøse praksis sig til regioner i Baltikum og Nordtyskland. Når vi taler specifikt om vikingetidens religion, så er det fordi vores primære kilder begrænser sig til vikingetiden, dvs. 800-1100 e.Kr. Vi ved dog, at dyrkelsen af de nordiske guder går længere tilbage. De første skriftlige referencer til nordiske guder som Odin, Tor og Frej er fra omkring år 500 e.Kr. Det er i skriftlige kilder fra romerske og græske forfattere.

Arkæologiske fund tyder dog på på, at de nordiske guder, eller i hvert fald lignende guddomme, har været kendt og dyrket noget tidligere i Norden. Der er arkælogiske vidnesbyrd på guldgubber og billedsten fra omkring 400-500-tallet, som kan tolkes som tidlige gengivelser af nogle af de nordiske guder. Men mange af de religiøse traditioner, vi kender fra vikingetiden, formodes at gå endnu længere tilbage

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind