På de næste sider får du hjælp til at analysere “Ved Frokosten”. Digtet er skrevet af Johannes V. Jensen og udkom i Digte 1906.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:
Digtet beskriver det lyriske jegs tanker om mad, drikke og kvinder
Digtets indre komposition er bygget op omkring det lyriske jegs frokost. Det lyriske jeg hævder, at han nyder frokosten og har det godt. Både mad og drikke bliver beskrevet i lyriske vendinger.
Beskrivelsen af frokosten bliver dog blandet med minder om kvinder, som det lyriske jeg har mistet.
De første 30 vers er udelukkende besyngelser af mad og drikke. Jeget spiser og drikker lystigt, mens han siger til sig selv, at ”Livet og Solsystemet gaar glimrende”.
Herefter sker der et brud i digtet. Jeget begynder at modsige sig selv. Han siger pludselig, at han og lykken ikke forstår hinanden – det går altså ikke så glimrende alligevel. Forklaringen kommer i vers 37:
Sandheden er, at jeg mistede Emma.
Herefter giver jegfortælleren en beskrivelse af deres brud. Han påstår, at det var ham, der droppede Emma, fordi hun lugtede og var for kysk.
Ved vers 62 begynder han at fortælle om Olga, som han mødte i Polen. Han beskriver sit forhold til hende. Hun var på mange måder Emmas modsætning. Men forholdet til Olga er også slut.
I vers 83 vender jeget tilbage til sin beskrivelse af snapsen. Nu virker beskrivelsen ikke længere så munter som i begyndelsen. Det virker snarere, som om det lyriske jeg prøver at drukne sine sorger i alkohol.
